fbpx
nintendo logo

 

 

 

 

 

  • Nyheder
  • Den europæiske finale i Super Smash Bros. Ultimate European Smash Ball Team Cup 2019 afholdes i Amsterdam

Den europæiske finale i Super Smash Bros. Ultimate European Smash Ball Team Cup 2019 afholdes i Amsterdam

Vinderne går videre til verdensmesterskabet i Super Smash Bros. Ultimate i Los Angeles den 8. juni, hvor det franske team Alliance Rouge også vil repræsentere Europa i verdensmesterskabet i Splatoon 2.

I løbet af de seneste måneder har hold fra hele Europa kæmpet sig gennem spændende kvalifikationsrunder til to forskellige mesterskaber. Det franske team, Alliance Rouge, vandt for nyligt det europæiske mesterskab i Splatoon 2, og det er nu snart på tide at kåre den bedste Super Smash Bros. Ultimate-trio i Europa.

To danske hold har kvalificeret sig til den nordiske finale, som afholdes på Tekniska museet i Stockholm den 13. april, og de nordiske vindere vil gå videre til den europæiske finale i Amsterdam.

Den 4.-5. maj afvikles det europæiske mesterskab i Beurs van Berlage, der ligger i Amsterdam. Finalen bliver sendt live via Twitch og Youtube. Der vil også være et begrænset antal billetter til fans, som ønsker at følge deres lands team på stedet. Mere information om disse billetter kommer på et senere tidspunkt.

Det vindende team vil repræsentere Europa i verdensmesterskabet i Los Angeles den 8. juni!

Regler for den europæiske finale i Super Smash Bros. Ultimate European Smash Ball Team Cup 2019

De hold, som har kvalificeret sig til finalen i Amsterdam, bliver inddelt i fire grupper med tre hold i hver. De to tophold i hver gruppe går derefter videre til kvartfinalen.

Vinderne i gruppespillene, kvartfinalen og semifinalen bliver fundet ud fra bedst af fem-sæt. Kampene vil se sådan her ud:

Kamp 1: 2v2

Kamp 2: 1v1 Smashdown

Kamp 3: 1v1 Smashdown*

Kamp 4: 1v1 Smashdown*

Kamp 5: 3v3 Squad Strike

*Figurer anvendt i tidligere runder af Smashdown vil ikke være tilgængelige.

I den store finale vil kampene 1-4 være bedst af tre.

Vejen til Super Smash Bros. Ultimate European Smash Ball Team Cup 2019 går via:

DatoLand/RegionVindende hold
2. marts 2019 Portugal 50 Seconds of Moonlight
17. marts 2019 Schweiz Smashed Potatoes
23. marts 2019 Østrig Team Ehre Austria
24. marts 2019 Nederlandene Triple SSS
30. marts 2019 Tyskland Team Ehre Germany
30. marts 2019 Frankrig Guezmer
30. marts 2019 Rusland Ye Olde Guard
7. april 2019 Belgien  
7. april 2019 Spanien  
13. april 2019 Norden  
13. april 2019 Italien  
20. april 2019 Storbritannien & Irland  

Den nordiske finale 13. april finder sted på Tekniska museet i Stockholm, hvor alle er velkomne som publikum. Denne begivenhed bliver også livestreamet – flere detaljer følger her!

KOMPLET REGELSÆT | SKEMA | GRUNDLÆGGENDE REGLER