Skip to main content

Ny Indie World Showcase med fokus på kommende spil til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch

tirsdag, 3. marts 2026
Denne Indie World Showcase afslørede en bred vifte af indiespil inden for mange genrer og gameplay-typer. Disse kommende titler vil blive lanceret til Nintendo Switch 2, Nintendo Switch eller begge dele i løbet af 2026.

Præsentationen indeholdt mange opdateringer og afsløringer fra uafhængige udgivelses- og udviklingspartnere, herunder flere titler, der i dag bliver tilgængelige i Nintendo eShop, såsom Rotwood, et co-op action-kampspil, hvor spillerne skal kæmpe mod korrupte væsner med mesterlig, dybdegående kamp; Minishoot' Adventures, et åbent klassisk eventyr, der tager dig med på en utrolig rejse gennem en hektisk, håndtegnet twin-stick shoot-›em-up-oplevelse, samt Blue Prince, hvor hver dør, hvert skridt og hvert rum, du møder, byder på et valg og et mysterium. Alle tre spil er tilgængelige på Nintendo Switch 2 og Minishoot‹ Adventures er også tilgængeligt på Nintendo Switch.

Herunder kan du  se mere information om spillene

  • Rotwood fra Klei Entertainment: Vælg dit våben, lær at mestre et varieret kampsystem og finpuds dine builds i dette stilfulde co-op action-kampspil fra Klei Entertainment, studiet bag Don’t Starve. Kæmp mod korrumperede væsner i farlige skovarenaer og spil solo eller med op til tre venner lokalt eller online. Fremskridt opnås ved at øge dine færdigheder i samme grad som dit bytte, med udfordrende boss-kampe, der kræver øvelse og dygtighed. Rotwood hakker og hugger sig eksklusivt ind på Nintendo Switch 2 i dag.
  • Blue Prince fra Dogubomb og Raw Fury: Velkommen til Mt. Holly, en ejendommelig herregård med konstant skiftende værelser. Dette genreoverskridende, DICE-prisvindende spil er fyldt med mystik, strategi og gåder, der flettes sammen med hvert rum, der udforskes. Find vej gennem kamre, der rummer hemmeligheder og udfordringer, for at finde det gådefulde rum 46. Vær opmærksom på, at herregården nulstilles hver dag og hver døråbning bliver et nyt valg. Desuden kan du nemt navigere rundt i Mt. Holly med Joy-Con 2-musekontrollen. Afslør sandheden dag for dag, trin for trin og rum for rum. Hvert skridt tæller, når Blue Prince lanceres på Nintendo Switch 2 i dag.
  • Blighted fra Drinkbox Studios: Kæmp dig igennem et dødbringende, psykedelisk westernmareridt for at genvinde dit folks minder i dette udforskningsbaserede action-RPG fra skaberne af Guacamelee! og Nobody Saves the World. Den onde Sorcisto har ødelagt din landsby og inficeret verden med en dødelig Blight-virus. Som den eneste overlevende efter hans hærgen skal du kæmpe dig igennem surrealistiske, fjendtlige omgivelser for at besejre magtfulde bosser og genvinde dit folks minder, før din egen Blight overhaler dig. Spil solo eller med en ven enten lokalt eller online, mens du afdækker mysterierne i denne forvrængede verden. Blighted udkommer til Nintendo Switch 2 i efteråret.
  • Minishoot’ Adventures fra SoulGame Studio: Flyv ind i en hektisk, håndlavet verden med sprød twin-stick shoot-’em-up-action i denne moderne version af den klassiske 8-bit-eventyrformel. Kæmp dig vej fra den funklende oververden til de dybeste grotter, mens du forbedrer dit skib og overvinder dungeon-bosser i intense, kuglefyldte kampe for at redde dine venner. Udforsk frodige grotter, templer og sunkne byer, hvor hvert miljø er fyldt med skatte, udfordringer og hemmeligheder. Minishoot' Adventures flyver ind på Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch i dag.
  • Deadzone: Rogue fra Prophecy Games: Besøg en forladt rumstation i dette tempofyldte roguelike-skydespil, hvor hvert løb er en intens kamp for overlevelse, solo eller med venner online. Kæmp dig gennem skiftende korridorer, der er fyldt med biomekaniske væsner. Saml og kombinér eksperimentelle våben for at blive stærkere og udvikle dig. Udnyt kraftigt udstyr, brug elementerne i højintensiv kamp og træng dybere ind i stationens hjerte for at afdække alle hemmeligheder. Brug desuden Joy-Con 2-musekontrollen til jævn loot’n’shoot-action. Kæmp, genopliv og ban din egen vej gennem tomrummet – kan du overleve længe nok til at erobre Deadzone? Deadzone: Rogue udkommer til Nintendo Switch 2 den 17. marts.
  • Denshattack! fra Fireshine Games: Rejs gennem et farverigt dystopisk Japan i dette ekstreme action-adventure-platformspil. Flip, trick og grind på et hurtigtog, mens du samler point og kæmper mod bizarre bosser. Indtag sporene med intet andet end dygtighed, hastighed og stil, mens du begiver dig vej gennem vulkaner, enge og oceaner. Desuden kan du spille den gratis demo på Nintendo Switch 2 fra i dag. Denshattack! lanceres til Nintendo Switch 2 den 17. juni.
  • Mixtape fra Beethoven and Dinosaur og Annapurna Interactive: Fra udviklerne af det BAFTA-prisvindende spil The Artful Escape udfolder Mixtape sig i eventyret om tre venner, der udforsker de største hits fra deres teenageår, fra det første kys til den sidste dans. Inspireret af klassiske coming-of-age-film og med eklektisk gameplay og et varieret soundtrack med populær musik fra kunstnere som DEVO, The Smashing Pumpkins og flere, udkommer Mixtape til Nintendo Switch 2 den 7. maj.
  • My Little Puppy fra Dreamotion Inc.: En dag i hundehimlen fanger en welsh corgi ved navn Bong-gu en duft af sin menneskelige far i efterlivet. Snus, gø, løb og spring, mens du begiver dig ud på et rørende eventyr som Bong-gu for at genforenes med sin kære afdøde far i en historie om relationer, afsked og genforeninger. My Little Puppy udkommer digitalt til Nintendo Switch den 29. maj og en fysisk version vil være tilgængelig i juni. Nintendo Switch-versionen indeholder kostumetilpasning til Bong-gu. Klæd ham ud i søde og sjove kostumer og tag hans charme til det næste niveau.
  • Moonlighter 2: The Endless Vault fra Digital Sun og 11 bit studios: Lev et dobbeltliv som en frygtløs eventyrer og en snu købmand. Dyk ned i livlige dimensioner fyldt med skinnende bytte og irriterende fjender. Hvert løb bliver et taktisk spil om, hvor meget bytte du kan bære tilbage samt hvor langt du tør at udforske. Efter hver eskapade kan du sætte dine hårdt tjente skatte til salg. Fastlæg dine priser, udvid din butik, lok tilbagevendende kunder til og sæt dit præg på et broget samfund af skibbrudne. Moonlighter 2: The Endless Vault åbner butik på Nintendo Switch 2 i år.
  • Woodo fra Tiny Monks Tales og Daedalic Entertainment: Velkommen til Woodo, et hyggeligt puzzle-spil, hvor du samler træscener stykke for stykke som en 3D-malebog. Placér objekterne på deres rette pladser, og se hver scene langsomt fyldes med farver og liv, der afslører charmerende animationer og små overraskelser gennem håndlavede dioramaer. Spil i dit eget tempo, mens fortælleren holder dig med selskab, mens du sætter dig til rette i en verden, der samles stykke for stykke. Nintendo Switch 2-versionen understøtter også Joy-Con 2-musekontrol for jævnt gameplay. Woodo kommer til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch til sommer.
  • Heave Ho 2 fra Le Cartel Studio og Devolver Digital: Ræk ud og hjælp dine venner, eller mist grebet og send dem tumlende ned i et dødbringende tomrum i dette djævelske online og lokale multiplayer-spil for op til fire spillere. Saml dine venner og spil sammen på sofaen, eller spil lokalt og online med GameShare. Udforsk nye gameplay-twists, fra et vægtløst rum til madlavningskaos og meget mere på tværs af otte tema-verdener. Heave Ho 2 lanceres på Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch til sommer.
  • The Midnight Walk fra MoonHood Travel Games og Fast: Fra skaberne af Lost in Random og Fe kommer det prisvindende, mørke fantasy-eventyr, der er bygget udelukkende af ægte ler og animeret i stop motion-stil. Bliv The Burnt One, bliv ven med et fortabt lanternevæsen ved navn Potboy og brug hans flamme til at lyse din vej gennem en håndlavet verden fyldt med både vidunder og rædsel. The Midnight Walk udkommer til Nintendo Switch 2 den 26. marts.

Ud over de ovennævnte titler indeholdt præsentationen en montage af endnu flere spil, der er på vej til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch, herunder:

  • Outbound fra Square Glade Games og Silver Lining Interactive: Forvandl en tom autocamper til dit drømmehus i dette hyggelige, off-the-grid udforskningsspil. Spil solo eller online multiplayer, der understøtter op til fire spillere, for at skabe arbejdsstationer, indsamle energi fra naturlige kilder, opgradere og tilpasse dit køretøj, dyrke afgrøder og udforske en farverig verden. Outbound udkommer til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch den 23. april. Spil den gratis demo fra i dag.
  • Unrailed 2: Back on Track fra Indoor Astronaut: Det kaotiske co-op-jernbanebyggeri vender tilbage, større og vildere end nogensinde. Arbejd sammen i online multiplayer for at samle ressourcer, bygge spor og styre et konstant kørende tog uden at lade det afspore. Unrailed 2: Back on Track kører ind på stationen på Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch i maj. Spil den gratis Nintendo Switch-demo fra i dag.
  • TOEM 2 fra Something We Made: Begiv dig ud på et nyt fotoeventyr, drevet af din passion for at opdage og fotografere mystiske »begivenheder« kendt som TOEM'er. Hop og klatr over nye regioner, hjælp nye figurer og skab varige venskaber undervejs. TOEM 2 udkommer til Nintendo Switch til sommer.
  • Ratatan fra Ratata Arts Co. Ltd og Game Source Entertainment: Styr over 100 unikke figurer i dette rytmiske roguelike-actionspil, der blander musikalsk timing med side-scrolling-kamp. Spil solo eller i lokal og online multiplayer for op til fire spillere. Følg rytmen, når Ratatan lanceres til Nintendo Switch 2 den 16. juli.
  • inKONBINI: One Store. Many Stories fra Nagai Industries og Beep Japan: Træd ind i det stille skær fra en konbini (døgnkiosk) sent om aftenen i en by inspireret af 90'ernes Japan og opdag den skjulte glæde i de daglige rutiner. Fyld hylderne op, udforsk det farverige kvarter og mød charmerende kunder med deres egne historier, som du kan være med til at forme. inKONBINI: One Store. Many Stories udkommer til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch den 30. april.
  • Grave Seasons fra Perfect Garbage og Blumhouse Games: Start dit nye liv som landmand og bosæt dig i en  ellers idyllisk by, men med en alvorligt urovækkende atmosfære. Dit fredelige liv bringes i fare, da du opdager, at en person i byen er en overnaturlig seriemorder. Grave Seasons udkommer til Nintendo Switch til sommer.

Følg os på sociale medier for flere Nintendo-nyheder


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch 2, Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark