Skip to main content

Højdepunkter fra Nintendo Direct 8. februar

onsdag, 8. februar 2023
I Nintendo Direct-udsendelsen i går aftes blev vi præsenteret for et bredt udvalg af kommende titler til Nintendo Switch. Fx Metroid Prime Remastered i HD, som i sin tid udkom til Nintendo GameCube. Spillet er nu i Nintendo eShop og lanceres hos forhandlerne som fysisk eksemplar den 3. marts. Nintendo præsenterede desuden flere Game Boy- og Game Boy Advance-spil, som er blevet tilføjet hhv. Nintendo Switch Online- og Nintendo Switch Online + Expansion Pack-tjenesten.

I udsendelsen så vi også nye våben og mystiske køretøjer til The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom, som udkommer den 12. maj, hvor vi kan følge Links eventyr i Hyrule samt på flydende øer i himlen over landet. Ny gameplay trailer til Pikmin 4 og lanceringsdato 21. juli 2023 blev også afsløret.

Mange spændende titler på vej…

Metroid Prime Remastered: Det første Metroid Prime-spil er blevet genskabt til Nintendo Switch i HD og med forbedret lyd. Udforsk Tallon IV fra Samus Arans perspektiv. Men pas på: Der findes mere på denne fremmede planet, end man lige kan se. Når fjendtlige væsner angriber, skal du kæmpe tilbage med Beams, Missiles, Bombs og meget mere. Denne version tilføjer desuden moderne dual-stick-styring, så du kan bevæge dig rundt, mens du uafhængigt skifter synsvinkel. Det er også første gang, at dette klassiske spil kan spilles håndholdt på farten! Den digitale version af Metroid Prime Remastered er udkommet nu på Nintendo eShop. Den fysiske version af spillet vil være tilgængelig i butikkerne den 3. marts.

The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom: Et episk eventyr gennem Hyrules land og himmel. I denne efterfølger til The Legend of Zelda: Breath of the Wild bestemmer du selv din rute gennem de vidtstrakte landskaber i Hyrule og de mystiske øer, der svæver i de enorme himmelstrøg over dig. Ud over standardversionen udkommer The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom Collector's Edition på lanceringsdagen. Den indeholder en fysisk version af spillet, artbook med konceptkunst, SteelBook®-cover, IconartTM steel-plakat og et sæt med fire pin-badges. En ny amiibo-figur af Link vil også være tilgængelig (sælges separat), og den vil give adgang til materialer og våben samt et særligt stof til Link's paraglider. The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom udkommer til Nintendo Switch den 12. maj.

Pikmin 4: Mød Pikmin, som er små, plantelignende væsner, du kan dyrke, plukke, kommandere og også overmande dine fjender med på din store mission på en fremmed planet. Disse nysgerrige hjælpere findes i forskellige typer: Ild er intet problem for Red Pikmin og de nye Ice Pikmin kan både fryse fjender og omgivelser. Brug dine Pikmin-figurers miniaturemagt sammen med lidt strategisk tænkning, mens du udforsker. Du får også en rumhund: Oatchi kan hjælpe dig med at smadre forhindringer og bære Pikmin gennem eventyret. Med de små Pikmin og en dygtig hundemakker er ingen udfordring for stor eller lille. Pikmin 4 udkommer til Nintendo Switch den 21. juli.

Disney Illusion Island: Tag med Mickey og hans venner, når de udforsker den mystiske ø Monoth for at finde tre magiske bøger og redde dens små pelsede indbyggere, Hokuns! I dette nye 2D-platformeventyr skal du spille som Mickey Mouse, Minnie Mouse, Anders And og Fedtmule gennem en smuk håndlavet verden. Disney Illusion Island udkommer eksklusivt til Nintendo Switch den 28. juli.

OCTOPATH TRAVELER II: Her følger vi otte nye rejsende med hver deres motivation og unikke færdigheder. Hvilken vej vil du tage først? Hvem vil dine allierede være? Og hvor vil din rejse føre dig hen? Tag på eventyr i en ny verden i OCTOPATH TRAVELER II, der udkommer til Nintendo Switch den 24. februar. En demo med spillets åbningstider er tilgængelig på Nintendo eShop.

Samba de Amigo: Party Central: Bevæg dig i takt og ryst dine Joy-Con i et nyt Samba de Amigo-spil! Konkurrér online i World Party eller nyd lokal multiplayer med en ven. Fyrre sange er inkluderet, der spænder over et væld af genrer fra hele verden. Samba de Amigo: Party Central udkommer til Nintendo Switch denne sommer.

Game Boy- og Game Boy Advance-spil: Du kan bruge Game Boy-, Game Boy Pocket- eller Game Boy Color-skærmfiltre alt efter din spillestil, og for første gang kan op til to spillere spille kompatible spil sammen lokalt eller online. Her er den komplette liste over de spil, der er tilgængelige nu og der vil blive tilføjet flere spil i fremtiden:

Game Boy - Nintendo Switch Online
  • Tetris®
  • Super Mario Land 2 - 6 Golden Coins
  • The Legend of Zelda: Link's Awakening DX
  • GARGOYLE'S QUEST
  • Game & Watch Gallery 3
  • Alone in the Dark: The New Nightmare
  • Metroid II – Return of Samus
  • Wario Land 3
  • Kirby's Dream Land

Desuden bliver Game Boy Advance-spil tilføjet til Nintendo Switch Online + Expansion Pack. Her er de spil, som du kan spille ved lanceringen:

Game Boy Advance - Nintendo Switch Online + Expansion Pack
  • Super Mario Advance 4: Super Mario Bros. 3
  • WarioWare, Inc: Minigame Mania
  • Kuru Kuru Kururin
  • Mario Kart: Super Circuit
  • Mario & Luigi: Superstar Saga
  • The Legend of Zelda: The Minish Cap

Der vil blive tilføjet flere spil til dette bibliotek i fremtiden. Du kan spille Game Boy-spil med et aktivt Nintendo Switch Online-medlemskab, eller du kan spille både Game Boy- og Game Boy Advance-spil med et aktivt Nintendo Switch Online + Expansion Pack-medlemskab.

  • Advance Wars 1+2: Re-Boot Camp udkommer til Nintendo Switch den 21. april.
  • Bayonetta Origins: Cereza and the Lost Demon udkommer til Nintendo Switch den 17. marts
  • Omega Strikers udkommer til Nintendo Switch 27. april.
  • Sea of Stars udkommer til Nintendo Switch den 29. August. Gratis demo tilgængelig nu i eShop.
  • Master Detective Archives RAIN CODE udkommer til Nintendo Switch den 30.
  • … Samt meget mere som får endelig lanceringsdato på et senere tidspunkt.

Følg os på sociale medier for flere Nintendo-nyheder


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark