Indtag banen med disse fem Mario Tennis Fever-tips!
Miks, match og skab kaos
Oplev de unikke effekter af hver Fever Racket! Golden Dash Racket giver dig fx et nyttigt boost, mens andre, såsom Amp Racket, kan spille din modstander et puds. Det er en god idé at kunne mestre alle slags Fever Rackets for at overleve i Trial Towers, så hvis du ønsker inspiration, kan du starte der!
Udvid dit racket-repertoire!
Inden kampen begynder, kan du prøve at sætte antallet af Fever Rackets til 'Two'. Før hver serv kan du så skifte mellem dine udvalgte ketsjere med X-knappen. Skift hele tiden strategi og hold din modstander hen i uvished!
Del og hersk
Mange Fever-ketsjere kan skabe farlige zoner på modstanderens side af banen. Efter et vellykket Fever Shot kan du prøve at sende bolden ind i den samme zone så ofte som muligt for at sabotere deres chancer!
Gør gengæld
Hvis din modstander gør klar til at slippe et Fever Shot løs, skal du ikke fortvivle! Mange Fever Shots virker først, når bolden rører jorden. Modsvar skuddet med perfekt timing og du kan sende din modstanders skumle plan retur til afsenderen!
Det er dig, der bestemmer!
Brug et øjeblik på at lære, hvordan og hvornår du skal bruge hvert skud. Bevogter din modstander den bagerste del af banen? Prøv at lande bolden lige forbi nettet med et dropskud (tryk på B og tryk derefter hurtigt på A). Er modstanderen tæt på nettet? Brug et lob (tryk på A og tryk derefter hurtigt på B) for at skyde langt over deres hoved.
For at nå til slutningen af Adventure-mode skal du bruge en lang række forskellige skud. Prøv det og oplev, hvordan dine færdigheder forbedres!
Prøv disse tricks i din næste kamp, bliv stærkere og opdag dine foretrukne tennistaktikker!
Mario Tennis Fever er tilgængeligt nu - kun til Nintendo Switch 2.
Fire Emblem Collection
Kirby Collection
Metroid Collection
Splatoon Collection
Super Mario Bros. 30th Anniversary Collection
Super Smash Bros. Collection
The Legend of Zelda Collection

