Splatoon Raiders, den første Splatoon-spinoff nogensinde, udkommer til Nintendo Switch 2
Indtag rollen som mekaniker og tag på eventyr på de mystiske Spirhalite-øer sammen med den splat-takulære Deep Cut-trio. Mere information om titlen vil blive delt på et senere tidpunkt.
Derudover kommer der den 12. juni en gratis opdatering til Splatoon 3 til Nintendo Switch og Nintendo Switch 2. Opdateringen indeholder Splatlands-kollektionen, der består af nye våben fra mærkerne Barazushi og Emberz. Disse nye tilføjelser er baseret på tidligere våben og har et nyt udseende med forskellige specialvåben. Der er i alt 30 nye våbensæt i denne kollektion. En tilbagevendende scene fra det oprindelige Splatoon-spil til Wii U, kaldet Urchin Underpass, vil også blive føjet til scenerotationen.
Desuden vil alle våbnenes Freshness caps blive hævet, og spillerne kan optjene nye badges i spillet. Der tilføjes en ny statistik til Anarchy Battle (Series) kaldet Series Weapon Power. Den vil spore en spillers effektivitet pr. våben baseret på deres win/loss-forhold i kampe, og vil derefter matche dem med spillere med en lignende styrke. Det gør det muligt for spillere at prøve nye våben uden at blive forfordelt og skubbe til deres yndlingsvåbens limits.
Med den nye opdatering kan Splatoon 3-spillere på Nintendo Switch 2 desuden nyde godt af en mere detaljeret grafik og fremstå flottere på steder som Splatsville og Grand Festival Grounds. Dagens trailer bekræfter også, at Splatoon 3-spillere vil kunne spille sammen på tværs af både Nintendo Switch og Nintendo Switch 2.
