Skip to main content

Kommende spil - Maj 2026

søndag, 3. maj 2026
Kommende spil - Maj 2026
I denne måned kan du opdage alle mulige væsner med Yoshi, rejse verden rundt som Indiana Jones, spille dig igennem et mixtape med minder og meget mere! Se dette udvalg af spil, der lanceres i maj.

Mixtape - 7. maj

Udkommer til Nintendo Switch 2

I Mixtape forbinder skaberne af The Artful Escape interaktive scener til en bittersød fortælling om at blive voksen. Tag med tre venner på deres sidste eventyr og oplev de største højdepunkter i teenageårene fra det første kys til den sidste dans.

Indiana Jones og den store cirkel™ - 12. maj

Udkommer til Nintendo Switch 2

Løft sløret for et af historiens største mysterier! I Indiana Jones and the Great Circle indtager du rollen som den ikoniske arkæolog og begiver dig ud på et verdensomspændende eventyr set fra førstepersonsperspektiv. Brug Indys vid, snilde og pisk til at overliste fjender, løse fortidens gåder og gøre dit livs opdagelse.

Call of the Elder Gods - 12. maj

Udkommer til Nintendo Switch 2

Gamle afsløringer gemmer sig i skyggerne i Call of the Elder Gods, der er et narrativt puzzle-spilseventyr med et "Lovecraftiansk" twist. Gennemsøg mystiske miljøer for at finde spor, løs gåder på tværs af tid og rum, og stå ansigt til ansigt med væsener, der går ud over al forstand. Hvad vil du mon opdage i din søgen efter svar?

Gratis demo tilgængelig i Nintendo eShop.

Outbound - 14. maj

Udkommer til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch

Byg et hjem på hjul og udforsk den utopiske verden i Outbound! Du begynder med en tom autocamper, som du indretter, som du vil, så den passer til nye omgivelser og forhold. Rejs solo eller sammen med venner, alt i dit eget tempo - valget er dit!

Farming Simulator 26: Nintendo Switch Edition - 19. maj

Udkommer til Nintendo Switch

Vælg, hvilken slags landmand du vil være! Farming Simulator 26: Nintendo Switch Edition byder på masser af måder at nyde livet på landet på. Kør fx med realistiske traktorer og mejetærskere, gå i gang med at fælde træer med tungt skovbrugsudstyr, eller sørg for de søde bondegårdsdyr såsom køer, får, høns, geder og deres unger.

Yoshi og den mystiske bog - 21. maj

Lanceres til Nintendo Switch 2

Dyk ned i siderne på et talende leksikon og begiv dig ud på en opdagelsesrejse i Yoshi and the Mysterious Book. Mød spændende væsner og lær alt om dem - hver ny opdagelse fører til nye udforskningsmuligheder og endnu flere opdagelser!

Coffee Talk Tokyo - 21. maj

Udkommer til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch

Arbejd på en café, og gør en forskel i andres liv i Coffee Talk Tokyo. Lav varme eller kolde drikke (nu med "stencil latte art"!), lyt til dine kunders historier og kom i kontakt med mennesker fra alle samfundslag, både mennesker og yokai-væsner.

Tales of ARISE - Beyond the Dawn Edition - 22. maj

Udkommer til Nintendo Switch 2

Trods den skæbne, der er udlagt for dig, i dette befriende action-RPG! Tales of ARISE - Beyond the Dawn Edition fortæller historien om manden Alphen, som ikke kan føle smerte, og kvinden Shionne, som er forbandet til at skade alle, hun rører ved. Kæmp for dit folks frihed i grundspillet og se derefter, hvordan fortællingen fortsætter i den medfølgende Beyond the Dawn-udvidelse.

Bubsy 4D - 22. maj

Udkommer til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch

Bubsy er tilbage... hvad kan der mon gå galt?! Begiv dig ud på et intergalaktisk platformeventyr i Bubsy 4D. Løb, hop, svæv og rul hen over fremmede planeter, kæmp mod robotfår og saml masser af garn, alt sammen akkompagneret af et funky soundtrack.

Gratis demo tilgængelig i Nintendo eShop.


Der kommer selvfølgelig mange flere spil til Nintendo Switch og Nintendo Switch 2 i den nærmeste fremtid!

Bemærk venligst: Alle de anførte datoer er korrekte på denne artikels udgivelsestidspunkt.


Følg os på sociale medier for flere Nintendo-nyheder


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch 2, Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark