Skip to main content

Gratis demo til Tomodachi Life: Living The Dream er ude nu sammen med en ny trailer

torsdag, 26. marts 2026
Oplev en ø fuld af skøre oplevelser, drama, kærlighed og andre overraskelser i den gratis demo Tomodachi Life: Living the Dream – Welcome Version, som nu er tilgængelig i Nintendo eShop.

Tomodachi Life: Living the Dream udkommer den 16. april til Nintendo Switch, og både demoen og selve spillet kan spilles på Nintendo Switch 2.

I Tomodachi Life: Living the Dream – Welcome Version kan du oprette op til tre Mii-figurer og blive forvalter af en livlig, eklektisk ø, hvor næsten alt kan ske.

Oplev et lille uddrag af det, der vil være tilgængeligt i den fulde version af spillet, og se, hvilke underlige og vidunderlige ting dine Mii-figurer kan finde på. Du vil også kunne overføre din fremgang fra demoen til det fulde spil efter lanceringen. Derudover kan du modtage et hamsterkostume i en tilfældig farve til dine Mii-figurer, når du har gennemført demoindholdet.

Se den nye trailer herover for at få et nærmere kig på de forskellige funktioner, du kan bruge til at skræddersy din ø. Tilpas Mii-figurerne i detaljer, lige fra deres udseende og boliger til små særheder, der giver dem endnu mere personlighed. Du kan ændre øens æstetik fx med diverse genstande, ved at flytte butikker og huse omkring, udvide landområder, designe en bred vifte af elementer for at gøre ølivet endnu mere livligt og meget mere.


Følg os på sociale medier for flere Nintendo-nyheder


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch 2, Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark