Skip to main content

Ny Indie World Showcase viser varieret udvalg af spil på vej til Nintendo Switch i 2024

torsdag, 18. april 2024
Det varierede udvalg af indiespil til Nintendo Switch fortsætter med at gro. Denne præsentations højdepunkter omfattede SteamWorld Heist II, Little Kitty, Big City og Teenage Mutant Ninja Turtles: Splintered Fate.

Nintendo fremviste en række spil fra uafhængige udgivelses- og udviklingspartnere i onsdagens Indie World-præsentation, der udkommer til Nintendo Switch i løbet af 2024. Blandt mange andre højdepunkter blev det afsløret, at SteamWorld Heist II, det seneste spil i Thunderfuls populære SteamWorld-franchise, vil blive lanceret til Nintendo Switch den 8. august. I dette nye, turbaserede og taktiske skydespil skal du lede en broget flok Steambots over det store hav og udforske fjerne horisonter, mens de forsøger at bekæmpe en gådefuld trussel, der truer verden.

Udsendelsen bød også på Little Kitty, Big City, et finurligt eventyr, der giver dig kontrol over en nysgerrig lille kat, som skal finde hjem gennem storbyen. Spillet udkommer til Nintendo Switch den 9. maj. Teenage Mutant Ninja Turtles: Splintered Fate, der er et roguelike-eventyr, hvor de seje Turtles må rejse gennem særlige portaler for at redde deres kidnappede læremester, udkommer i juli. Sticky Business er en hyggelig forretningssimulator, hvor du kan designe og sælge dine egne klistermærker. Spillet er netop lanceret og det samme gælder det tilhørende  DLC Plan With Me. Cat Quest III, der er den seneste del af den skønne action-RPG-serie, inviterer dig til at sejle over Purribean på jagt efter en mytisk skat og udkommer den 8. august. Spillet Europa er et 3D-actioneventyr, hvor du udforsker ruinerne efter en falden civilisation og lærer historien om det sidste menneske i live. Europa udkommer i 2024.

Her følger flere oplysninger om de fremhævede spil:
  • SteamWorld Heist II fra Thunderful: Gør dig klar til et episk eventyr på åbent hav i SteamWorld Heist II, efterfølgeren til det anmelderroste SteamWorld Heist. Alt ånder ikke idyl på SteamWorlds bølger - vandet bliver ætsende og tærer på robotindbyggernes metalkroppe. Som kaptajn for en flok Steambots skal du lede vejen gennem intense turbaserede kampe, hvor kuglerne kan rikochettere med dødbringende præcision. Denne gang er der et verdenskort at udforske med søslag i realtid mod fjendtlige fartøjer. Nyt i denne efterfølger er desuden et jobsystem med dybdegående muligheder for at tilpasse figurerne, dette kombineret med mere end 150 våben, brugsgenstande og skibsudstyr, så du strategisk kan sammensætte din besætning, så den passer bedst muligt til den aktuelle mission. Kast dig ud i eventyret, når SteamWorld Heist II udkommer til Nintendo Switch den 8. august.
  • Little Kitty, Big City fra Double Dagger Studio: En fredelig lur i vindueskarmen bliver til en finurlig rejse, når du indtager rollen som en nysgerrig lille kat på et sødt eventyr for at finde vej hjem igen. Der er masser at tage sig til undervejs: udforsk den pulserende by, udfør opgaver, giv en hjælpende pote til andre dyr, der er kommet i knibe, og bliv venner med snakkesalige fremmede. Du kan også bære over 40 dejlige hatte, mens du laver en masse ballade i en åben verden på en legeplads fyldt med overraskelser. Little Kitty, Big City udkommer til Nintendo Switch den 9. maj.
  • Teenage Mutant Ninja Turtles: Splintered Fate fra Super Evil Megacorp: De heltemodige Teenage Mutant Ninja Turtles må kæmpe mod Foot Clan i deres første roguelike-eventyr, hvor de rejser gennem virkelighedsforvrængende portaler for at redde deres kidnappede læremester, Splinter. Hver bane har potentiale til at ændre sig med tilfældige power-ups, skiftende rumlayout og boss-modifikationer. Opgradér og styrk dine Turtle-kræfter permanent ved at bruge spillets valuta på at forbedre dine evner med artefakter og brug dine øgede færdigheder til at gennemføre mere udfordrende baner. Udforsk ikoniske steder i New York City solo eller gå online med op til tre andre spillere i drop-in/drop-out co-op-spil. Teenage Mutant Ninja Turtles: Splintered Fate udkommer til Nintendo Switch som en tidsbegrænset eksklusiv konsoltitel i juli.
  • Sticky Business fra Spellgarden Games og Assemble Entertainment: I den hyggelige forretningssimulator Sticky Business driver du en klistermærkebutik, hvor du designer og sender klistermærker til kunderne. Der er over 400 designelementer at vælge imellem og du kan få opgraderinger til endnu flere muligheder. Lær mere om hver enkelt kundes liv, når du opfylder deres unikke ønsker. Og den betalte DLC Plan With Me tilføjer yderligere ti kundehistorier, hvor temaet er dagbøger samt indeholder over 100 klistermærkeelementer. Start din egen klistermærkebutik i Sticky Business, hvor både spillet og DLC netop er lanceret som en tidsbegrænset eksklusiv konsoltitel til Nintendo Switch.
  • Cat Quest III fra The Gentlebros og Kepler Interactive: I det søde, afslappede action-RPG Cat Quest III sejler du rundt i Purribean på jagt efter Nordstjernen, der er en eftertragtet mytisk skat. Men pas på! Havene vrimler med pi-rotter, som har fået ordre fra pi-rottekongen til at fange dig. Udforsk en smuk ny verden enten solo eller i lokal co-op, og udkæmp heftige kampe med det nyligt forbedrede kampsystem (nu med våbenskift og fastere angrebskombinationer). Og for første gang i serien kan du sejle på havene og kæmpe i dit helt eget skib. Cat Quest III udkommer til Nintendo Switch den 8. august. Gratis demo er tilgængelig nu i Nintendo eShop.
  • Europa fra Helder Pinto / Novadust Entertainment og Future Friends Games: På månen Europa tager en androide ved navn Zee ud for at finde svar på mysteriet om en falden civilisation. I dette 3D-action-platformspil skal du bruge Zees Zephyr-jetpack til at glide, flyve og booste over betagende landskaber fulde af søer, enge og bjerge. Løs gåder og navigér gennem skjulte farer blandt stedets ruiner, mens du opdager historien om det sidste menneske i live. Europa udkommer til Nintendo Switch senere på året. Gratis demo er nu tilgængelig via Nintendo eShop.
Herudover kan vi se frem til disse titler:
  • Yars Rising
  • Refind Self: The Personality Test Game
  • ANTONBLAST
  • Valley Peaks
  • Lorelei and the Laser Eyes
  • Another Crab’s Treasure
  • ANIMAL WELL
  • Duck Detective: The Secret Salami
  • SCHiM
  • BZZZTstitch
  • images/_news/2024/0418_indieworld/16x9_SteamWorldHeistll.jpg
  • images/_news/2024/0418_indieworld/16x9-ANTONBLAST.jpg
  • images/_news/2024/0418_indieworld/16x9-BZZZT.png
  • images/_news/2024/0418_indieworld/16x9_AnimalWell.jpg
  • images/_news/2024/0418_indieworld/16x9_DuckDetectiveTheSecretSalami.jpg
  • images/_news/2024/0418_indieworld/16x9_Europa.jpg
  • images/_news/2024/0418_indieworld/16x9_LittleKittyBigCity.jpg
  • images/_news/2024/0418_indieworld/16x9_LoreleiAndTheLaserEyes.jpg
  • images/_news/2024/0418_indieworld/16x9_RefindSelfThePersonalityTestGame.jpg
  • images/_news/2024/0418_indieworld/16x9_SCHiM.jpg
  • images/_news/2024/0418_indieworld/16x9_StickyBusiness.jpg
  • images/_news/2024/0418_indieworld/16x9_stitch.jpg
  • images/_news/2024/0418_indieworld/16x9_TeenageMutantNinjaTurtlesSplinteredFate.png
  • images/_news/2024/0418_indieworld/16x9_ValleyPeaks.jpg
  • images/_news/2024/0418_indieworld/16x9_YarsRising.jpg

Følg os på sociale medier for flere Nintendo-nyheder


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark