Skip to main content

Super Mario Bros. Wonder, Super Mario RPG og mange flere spil annonceret til Nintendo Switch

torsdag, 22. juni 2023
I den seneste Nintendo Direct-udsendelse afslørede Nintendo en lang række nye spil, der kommer til Nintendo Switch i løbet af i år og fremover, herunder en række nye spil og indhold med Mario og vennerne samt fra diverse Nintendo-partnere.

De nye titler inkluderer fx Super Mario Bros. Wonder, det næste trin på trappen med Mario-sjov og den første nye del i Super Mario Bros.-serien i over 10 år. Spillet udkommer den 20. oktober 2023. Andre titler er Super Mario RPG er det første RPG i Super Mario-serien, der vender tilbage med ny grafik den 17. november. Luigi's Mansion 2 i en visuelt forbedret version, der oprindeligt blev udgivet på Nintendo 3DS, der udkommer i 2024 samt et nyt spil med Princess Peach i hovedrollen, der også kommer til Nintendo Switch i 2024.

Præsentationen bød også på nyt indhold til Mario + Rabbids Sparks of Hope: The Last Spark Hunter, som blev lanceret efter udsendelsen. Derudover blev den nye bane Squeaky Clean Sprint og tre ekstra Mushroom Kingdom-figurer annonceret som en del af Wave 5 i Mario Kart 8 Deluxe - Booster Course Pass DLC til Mario Kart 8 Deluxe: Petey Piranha, Wiggler og Kamek.

Nintendo afslørede også Detective Pikachu Returns, et filmisk eventyrspil med sager, der skal opklares med et indtag af kaffe en masse. Udkommer den 6. oktober. WarioWare: Move It! er en ny del af WarioWare-serien, hvor du bevæger din krop for at gennemføre lynhurtige mikrospil. Udkommer 3. november. Desuden blev der givet nye oplysninger om Pikmin 4, der for første gang indeholder natekspeditioner og Glow Pikmin, når det udkommer den 21. juli. En demo af Pikmin 4, som er tilgængelig i Nintendo eShop den 29. juni, blev også annonceret samt HD-versioner af de originale Pikmin 1- og Pikmin 2-spil til Nintendo Switch.

Derudover blev der vist mange spil fra Nintendos globale udgivelses- og udviklingspartnere, herunder Batman: Arkham Trilogy, en samling af action/eventyrspil med Gotham Citys ultimative beskytter i hovedrollen. Palia, et hyggeligt eventyr/sim-multiplayerspil, hvor du skaber dig et idyllisk liv. DRAGON QUEST MONSTERS: The Dark Prince, en episk rejse fortalt fra en ikonisk modstanders perspektiv og Persona 5 Tactica, et spændende nyt eventyr i fortællingen om Phantom Thieves.

Her er mere information om nogle af Nintendo Directs højdepunkter:
  • Super Mario Bros. Wonder: Den næste del af 2D-sidescrollende Super Mario Bros.-spil er på vej til Nintendo Switch. Når du rører ved en Wonder Flower i spillet, låses der op for en verden af vidundere: Rør kan blive levende, horder af fjender kan dukke op, figurer kan ændre deres udseende, etc, hvilket forvandler gameplayet på uforudsigelige måder. Spænding og overraskelser venter på hver en bane. Super Mario Bros. Wonder har Princess Peach, Princess Daisy og Yoshi som spilbare figurer, ud over velkendte figurer som Mario, Luigi og Toad. Desuden får Marios nyeste power-up sin debut i Super Mario Bros. Wonder, den gør det muligt for Mario at forvandle sig til Elephant Mario. Flere detaljer vil blive delt på et senere tidspunkt. Super Mario Bros. Wonder udkommer til Nintendo Switch den 20. oktober.
  • Super Mario RPG: Super Mario RPG blev oprindeligt kun udgivet i Japan og Nordamerika til Super NES og har nu fået en overhaling med ny grafik. Følg Mario, Bowser, Princess Peach og de originale figurer Mallow og Geno i et rollespil fyldt med finurligheder og skatte. Mario må slå sig sammen med sine allierede for at nedkæmpe The Smithy Gang for at kunne finde syv stjerner og reparere Star Road. Uanset om du har spillet det originale spil eller ej, kan du dykke ned i denne Nintendo Switch-version af det allerførste RPG i Super Mario-serien. Super Mario RPG udkommer til Nintendo Switch den 17. november.
  • En visuelt forbedret version af Luigi's Mansion 2, som oprindeligt blev udgivet til Nintendo 3DS, er i øjeblikket under udvikling til Nintendo Switch. Kan Luigi mon samle mod til at redde Evershade Valley? Udforsk hjemsøgte palæer fulde af skræmmende spøgelser og gyselige udfordringer næste år.
  • Pikmin 4: Velkommen til redningskorpset. I dette spil er du den nyeste rekrut, og du kan tilpasse din figur, inden du drager på eventyr og møder den dygtige redningshvalp Oatchi og de plantelignende væsner, der kaldes Pikmin. Er serien ny for dig, så er dette spil en god introduktion til alle, der vil lære mere om Pikmin. Saml skatte rundt omkring på den fremmede planet for at reparere radaren i redningskorpsets rumskib samt åbne nye områder, herunder underjordiske huler, der har et helt anderledes miljø end verden ovenover. Pikmin 4 indeholder også Dandori-kampe, hvor det gælder om at indsamle flere genstande end din modstander inden for tidsgrænsen for at vinde og redde den skibbrudne figur. Og for første gang i Pikmin-serien kan du til sidst tage ud på natlige ekspeditioner. Men når mørket falder på, bliver væsnerne rasende, så pas på! Heldigvis støder du også på de nye Glow Pikmin, som kan jage dem væk. Oplev det hele og mere til, når Pikmin 4 lander på Nintendo Switch den 21. juli. Desuden vil en gratis demo af Pikmin 4 være tilgængelig i Nintendo eShop fra den 29. juni.
  • Pikmin 1 + Pikmin 2: HD-versioner af de to første Pikmin-spil, som oprindeligt blev udgivet til Nintendo GameCube, udkom på Nintendo eShop efter udsendelsen. Spillene vil være tilgængelige enkeltvis eller i en bundle, der indeholder begge spil. En fysisk version, der indeholder begge spil, vil også være tilgængelig fra den 22. september. Med disse to spil til Nintendo Switch vil alle fire hovedspil i Pikmin-serien: Pikmin 1, Pikmin 2, Pikmin 3 og fra den 21. juli Pikmin 4 kunne spilles på én konsol.
  • The Hidden Treasure of Area Zero DLC til Pokémon Scarlet eller Pokémon Violet: Flere Pokémon, steder og stories venter i denne DLC i to dele til Pokémon Scarlet og Pokémon Violet. I denne story forlader du Paldea-regionen og dykker endnu dybere ned i spillenes verden. Del 1: The Teal Mask har en planlagt udgivelsesdato i efteråret 2023 og del 2: The Indigo Disk har en planlagt udgivelsesdato i vinteren 2023.
  • Detective Pikachu Returns: Opdag historien bag den store detektiv Pikachu! Bliv partner med den hårdtslående, kaffeelskende Pikachu, der kalder sig selv en stor detektiv, for at opklare flere mysterier i Ryme City. Med hjælp fra mange andre Pokémon arbejder Tim Goodman og hans snakkesalige Pikachu-partner sammen om at opklare en række mystiske sager i dette filmiske eventyrspil. Opsøg Detective Pikachu Returns, når det udkommer til Nintendo Switch den 6. oktober.
  • WarioWare: Move It!. Gør dig klar til flere kaotiske mikrospil i det kommende WarioWare-spil. Hold et sæt Joy-Con-controllere og bevæg din krop for at gennemsøre en række lynhurtige mikrospil. Reagér hurtigt med den rette bevægelse og sejren kan blive din. Op til fire spillere kan give den gas på tværs af forskellige mikrospil i Party Mode lokalt. Få gang i kroppen til over 200 mikrospil i WarioWare: Move It!, der udkommer på Nintendo Switch den 3. november.
  • The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom: Nye amiibo af Zelda og Ganondorf er planlagt til at udkomme i vinteren 2023. Et stort antal spillere udforsker i øjeblikket Hyrule i The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom, og denne rejse kan forbedres ved at scanne udvalgte amiibo-figurer for at låse op for værdifulde ting i spillet samt for særligt materiale til paraglideren, som kan hjælpe Link undervejs i eventyret.
  • Mario Kart 8 Deluxe - Booster Course Pass Wave 5: Den nye bane Squeaky Clean Sprint er på vej med Wave 5 af Mario Kart 8 Deluxe - Booster Course Pass DLC. Flere figurer bliver også tilføjet: Petey Piranha, som oprindeligt ramte banerne i Mario Kart: Double Dash!!!, Wiggler fra Mario Kart 7 og Kamek fra Mario Kart Tour. Wave 5 zoomer ind på Nintendo Switch til sommer. Mario Kart 8 Deluxe - Booster Course Pass indeholder seks separate bølger med hver otte baner, der alle vil blive udgivet inden udgangen af 2023. Køb Mario Kart 8 Deluxe - Booster Course Pass separat i Nintendo eShop eller nyd det uden ekstra omkostninger som en del af et Nintendo Switch Online + Expansion Pack-medlemskab.
  • Splatoon 3: Den næste Splatfest til Splatoon 3 er blevet bekræftet: Hvilken smag af is er bedst? Vanilje? Jordbær? Eller Mint Chip? Denne Splatfest afholdes fra den 15. juli kl. 02:00 til den 17. juli kl. 02:00. Før din yndlingssmag til sejr. Herudover kan du splatte i temakampe i Challenges. Der er flere splat-tastiske events på vej. Hold øje med mere info i fremtiden.
  • Europæiske turneringer: Efter fire års pause er Splatoon European Championship tilbage. Hold fra 12 regioner i hele Europa er allerede i gang med at splatte i regionale Splatoon 3-turneringer, der består af Turf Wars og Anarchy Battles. De vindende hold fra hver region går videre til den europæiske finale i Frankfurt i Tyskland senere på året. Læs mere om den nordiske turnering på nintendo.dk. Præsentationen afslørede også, at Mario Kart 8 Deluxe European Championship 2023 snart kommer. Hold øje med Nintendos sociale medier for yderligere information om turneringer.
  • Fae Farm: Dit magiske hjem venter dig i dette hyggelige bondegårdsrollespil for flere spillere. Skab, dyrk og indret jeres fælles gård og få den til at vokse. Udforsk den magiske ø Azoria. Skab din figur og tilpas dit eventyr med nye outfits og dekorationer til din gård. Jo hyggeligere dit hjem er, jo flere belønninger kan du låse du op for! Op til fire spillere kan spille sammen enten lokalt trådløst eller online. I kan endda dele jeres fremskridt ved at lave ting, passe afgrøder og udforske omgivelserne sammen. Fae Farm udkommer eksklusivt til Nintendo Switch den 8. september.

Følg os på sociale medier for flere Nintendo-nyheder


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark