Seneste Nintendo Direct: Partner Showcase bød på nye og klassiske titler til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch
Udsendelsens højdepunkter omfatter spil fra både Bethesda Game Studios og MachineGames, der får deres debut på Nintendo Switch 2, herunder den ikoniske arkæolog og eventyrer i Indiana Jones and the Great Circle, samlingen af det komplette eventyr i Wasteland med Fallout 4: Anniversary Edition og den forbedrede grafik og gameplay-oplevelse i The Elder Scrolls IV: Oblivion Remastered.
Som Todd Howard, Studio Head & Creative Director hos Bethesda Softworks, sagde: "Det var utroligt for os at samarbejde til den oprindelige Nintendo Switch og det var bare sådan et fantastisk stykke hardware og så personligt en oplevelse at spille på. Vi er spændte på endelig at kunne præsentere en række af vores franchises til Nintendo [platforme] for første gang."
Præsentationen bød også på et udvidet kig på Orbitals, der er et eksklusivt intergalaktisk puzzle-platformeventyr til Nintendo Switch 2 for to spillere, som foregår i en retro-anime-inspireret galakse. Resident Evil Requiem til Nintendo Switch 2 og annonceringen af et afsnit af interviewserien "Creator's Voice" om spillet fik vi også præsenteret, ligesom TOKYO SCRAMBLE, et mystisk og udfordrende survival-puzzle-actionspil, der foregår dybt under Japan, og der udkommer eksklusivt til Nintendo Switch 2. PRAGMATA er et science fiction-actioneventyr med et unikt hacking-twist. Nintendo Switch 2-debuten for FINAL FANTASY VII REBIRTH samt PARANORMASIGHT: The Mermaid's Curse, den seneste del af den mystiske eventyrserie PARANORMASIGHT, blev ligeledes præsenteret.
udvalgte spil fra præsentationen:
- Indiana Jones and the Great Circle: Når eventyret kalder, svarer Indiana Jones. Den ikoniske eventyrer vender tilbage med en autentisk rejse, der finder sted i 1937 mellem begivenhederne i Indiana Jones and the Raiders of the Lost Ark og Indiana Jones and the Last Crusade. Anvend Indys pisk og kløgt til at bekæmpe ondsindede kræfter, mens du rejser fra Marshall College til Sukhothais sunkne templer for at afsløre hemmelighederne bag The Great Circle. Indiana Jones and the Great Circle udkommer til Nintendo Switch 2 den 12. maj.
- Fallout 4: Anniversary Edition: Vær med til at fejre et årti med eventyr, overlevelse og valg i en verden, der er forandret for altid. Du skal samle, bygge, kæmpe og skabe alliancer som en Vault Dweller, der forsøger at gendanne Wasteland og det, der er tilbage af civilisationen i Fallout 4: Anniversary Edition. Du kan frit udforske resultaterne af dine beslutninger i en åben verden fyldt med hundredvis af steder, figurer og missioner. Denne nye udgave af spillet indeholder desuden seks officielle add-ons og over 150 Creation Club-indhold til at udvide dit eventyr. Så grib din Pip Boy og gør dig klar til Fallout 4: Anniversary Edition lanceres digitalt til Nintendo Switch 2 den 24. februar og fysisk den 28. april.
- The Elder Scrolls IV: Oblivion Remastered: Udforsk det enorme landskab i Cyrodiil, når det berømte "open world fantasy RPG" vender tilbage med forbedret grafik og forbedret gameplay. Både spillere og nybegyndere inviteres til at rejse gennem den rige verden i dette moderniserede 2006 Game of the Year. Med fantastisk ny grafik og ydeevne er spillet blevet omhyggeligt genskabt fra bunden. Oplev alt, hvad denne elskede klassiker har at byde på med tidligere udgivne story-udvidelser af Shivering Isles og Knights of the Nine og meget mere. Alle veje fører tilbage til Oblivion, når The Elder Scrolls IV: Oblivion Remastered lanceres til Nintendo Switch 2 i 2026.
- TOKYO SCRAMBLE: En kamp på liv og død begynder dybt under Tokyo, hvor det at holde hovedet koldt og tage beslutninger på et splitsekund kan gøre hele forskellen. Du indtager rollen som overleveren Anne, som befinder sig i et netværk af underjordiske huler, der er overrendt af Zino, der er mystiske væsener, som ligner dinosaurer til forveksling. Brug list, strategi, hurtig tænkning og urokkelig beslutsomhed for at undslippe den forhistoriske verden i live. Og med GameShare kan op til fire spillere slå sig sammen enten lokalt eller online via GameChat for sammen at hjælpe Anne med at overleve farerne i de underjordiske dybder, når TOKYO SCRAMBLE lanceres eksklusivt på Nintendo Switch 2 den 11. februar.
- Resident Evil Requiem: En ny æra af survival-horror ankommer med Resident Evil Requiem, der er det seneste og mest medrivende bidrag til den anerkendte serie. Dyk ned i handlingen med FBI-analytiker Grace Ashcroft og den legendariske agent Leon S. Kennedy, hvor begges rejser og unikke spillestile flettes sammen til én oplevelse, der vil give dig kuldegysninger. Vælg mellem forskellige sværhedsgrader og frit skifte mellem første- og tredjepersonsvisning når som helst. Til sommer lanceres en Nintendo Switch 2 Pro Controller: Resident Evil Requiem Edition samme dag som de første Resident Evil amiibo nogensinde med hhv. Grace og Leon. Resident Evil Requiem udkommer til Nintendo Switch 2 den 27. februar.
- PRAGMATA: Udforsk det helt nye science fiction-actioneventyr fra Capcom. I en nær fremtid må rumfareren Hugh Williams og androiden Diana flygte fra en forskningsstation på månen og finde vej tilbage til jorden. Spil som begge hovedpersoner samtidig, mens du udnytter Dianas unikke evne til at hacke fjendens panser og skabe åbninger, så Hugh kan nedlægge dem med sit varierede arsenal af skydevåben. PRAGMATA lanceres på Nintendo Switch 2 den 24. april sammen med en Diana amiibo, som man kan scanne for at modtage diverse ting i spillet. Oplev det unikke action-gameplay med en demo, der er tilgængelig nu via Nintendo eShop.
- Orbitals: Sus af sted med Maki og Omura i dette intergalaktiske co-op-puzzle-eventyr for to spillere i et retro-anime-inspireret univers. Orbitals udkommer eksklusivt til Nintendo Switch 2 og lader spillerne slå sig sammen og trodse den dødbringende Storm Wall og farerne bag for at redde deres hjem. Orbitals er designet til asymmetrisk 2-spiller co-op enten i lokal split-screen eller online med GameShare eller matchmaking med en ven, og belønner smart teamwork og klar kommunikation. Orbitals lanceres eksklusivt til Nintendo Switch 2 denne sommer.
- FINAL FANTASY VII REBIRTH: Planetens skæbne er i dine hænder i den anden del af FINAL FANTASTY VII-remake-serien - FINAL FANTASY VII REBIRTH. Cloud Strife og hans kammerater flygter fra byen Midgar og ud i den store verden for at jage Sephiroth, der er en hjemsøgende skikkelse fra Clouds fortid, som er opsat på at herske over planeten. Rid på Chocobo'er, sprint over vidtstrakte sletter og udforsk en stor, ekspansiv verden med nye funktioner og møder, efterhånden som historien udfolder sig. Slut dig til Cloud Strife og hans besætning, når FINAL FANTASY VII REBIRTH lanceres til Nintendo Switch 2 den 3. juni.
- Kyoto Xanadu: Kyoto Xanadu foregår i en alternativ virkelighed, hvor Kyoto er Japans hovedstad, og du skal kæmpe mod monstre og mysterier fra den store labyrint, der er kendt som Xanadu. Som studerende skal du udfordre labyrinten og blive bedre gennem dine kampe i Xanadu, samtidig med du knytter bånd til forskellige mennesker i din hverdag. Afdæk den sandhed, der er skjult både i labyrinten og i selve Kyoto, når Kyoto Xanadu lanceres til både Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch til sommer.
- Granblue Fantasy: Relink - Endless Ragnarok: Begiv dig ud på en episk rejse i Sky Realm. I dette visuelt imponerende action-RPG rejser du sammen med en række forskellige allierede, udforsker betagende flydende øer og kæmper mod magtfulde fjender. Med over 20 spilbare figurer kan op til fire personer slå sig sammen lokalt eller online til multiplayer-action, når Granblue Fantasy: Relink - Endless Ragnarok lanceres til Nintendo Switch 2 den 9. juli.
- PARANORMASIGHT: The Mermaid’s Curse: Opklar et fængslende overnaturligt mysterium gennem flere synsvinkler i denne helt nye PARANORMASIGHT-fortælling. Denne originale, selvstændige story foregår i kystregionen Ise-shima i Japan og introducerer nye stemningsfulde steder, overnaturlige legender og et nyt persongalleri, som kan opleves, mens du navigerer i de uhyggelige mysterier omkring Ise-havfruerne. PARANORMASIGHT: The Mermaid's Curse lanceres til Nintendo Switch den 19. februar.
- Turok: Origins: Tag kampen op mod vilde dinosaurer og en trussel fra rummet, når Turok: Origins udkommer til Nintendo Switch 2. Begiv dig ud på en mission enten solo eller som et hold af krigere online. Turok: Origins udkommer til Nintendo Switch 2 til efteråret.
- Digimon Story Time Stranger: To verdeners skæbne er i dine hænder i Digimon Story Time Stranger. Du bliver kastet ud i en verdensomspændende begivenhed, hvor både den menneskelige og den digitale verden står på afgrundens rand. For at redde begge verdener skal du arbejde med over 450 Digimon med ikke-lineære udviklingsstier for at få succes i spillets strategiske, turbaserede kampe. Nintendo Switch 2-spillere kan også vælge deres foretrukne grafik-mode. Digimon Story Time Stranger lanceres til både Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch den 10. juli.
- Valheim: Bliv en af Odins udvalgte krigere og overlev det monsterbefængte rige for at gøre dig fortjent til en plads i hans sale med det verdenskendte spil, Valheim. Du kan enten kaste sig ud i eventyret solo eller med op til ni venner online for sammen at opdage den smukke verden til lands og til vands. Fuldt optimeret til Nintendo Switch 2, herunder understøttelse af Joy-Con 2-musens funktionalitet og HD rumble 2, kan man bygge mægtige vikingesale, skabe nyt udstyr eller tilberede måltider for at forberede sig på kommende skærmydsler. Valheim lanceres til Nintendo Switch 2 i år.
- MONSTER HUNTER STORIES 3: TWISTED REFLECTION: Begiv dig ud på en helt ny rejse, når du rider ind i det næste eventyr i Capcoms turbaserede RPG-serie. Du træder ind i en verden, hvor den naturlige orden er brudt sammen, monstre står over for udryddelse og en mystisk Elder Dragon står mellem dig og sandheden. Bliv venner med og træn monstre, og lås op for kraftfulde evner gennem Rite of Channeling og Habitat Restoration, når MONSTER HUNTER STORIES 3: TWISTED REFLECTION lanceres til Nintendo Switch 2 den 13. marts.
- CAPTAIN TSUBASA 2: WORLD FIGHTERS: Forbered dig på spektakulær fodboldaction i det seneste spil i den globalt elskede anime-serie Captain Tsubasa. CAPTAIN TSUBASA 2: WORLD FIGHTERS indeholder 22 elitehold og over 110 figurer. Med en række enestående spil med internationale atleter, som driver spillet mod en række betagende øjeblikke, kan du mestre særlige ryk og kraftfulde skud for at kæmpe om fodboldherredømmet. CAPTAIN TSUBASA 2: WORLD FIGHTERS lanceres til Nintendo Switch i år.
- SUPER BOMBERMAN COLLECTION: Party-battle-spillet SUPER BOMBERMAN fås nu som en samling bestående af syv titler og 12 versioner, inklusive de tidligere uudgivne lokaliserede versioner af SUPER BOMBERMAN 4 og SUPER BOMBERMAN 5. Med BOSS RUSH-mode, supportfunktioner, biblioteker og meget mere kan du også slutte dig til op til tre andre spillere via GameShare. Genoplev det klassiske kaos med SUPER BOMBERMAN COLLECTION - Nintendo Switch 2 Edition og SUPER BOMBERMAN COLLECTION til Nintendo Switch. Ude nu!
- Hollow Knight - Nintendo Switch 2 Edition: Udforsk kringlede huler, kæmp mod fordærvede væsner og løs gamle mysterier i kongerigets hjerte, alt sammen fra din Nintendo Switch 2. Med højere opløsning, forbedrede billedhastigheder og ekstra effekter giver Hollow Knight - Nintendo Switch 2 Edition spillerne mulighed for at opleve et klassisk 2D-actioneventyr på tværs af en stor sammenhængende verden. Hollow Knight - Nintendo Switch 2 Edition er netop lanceret til Nintendo Switch 2. Nintendo Switch 2-spillere, der allerede har Hollow Knight til Nintendo Switch, kan gratis opgradere til Nintendo Switch 2 Edition med spillets upgrade pack.
- The Adventures of Elliot: The Millennium Tales: Begiv dig ud på en farefuld rejse for at hæve en forbandelse og redde kongeriget! En rejse, der udfolder sig over fire tidsaldre i The Adventures of Elliot: The Millennium Tales. I dette nye singleplayer action-RPG fra holdet bag OCTOPATH TRAVELER-serien tager du kontrol over eventyreren Elliot og hans fe-ledsager, Faie, for at opleve en gribende fortælling fuld af action, udforskning og hjerte. The Adventures of Elliot: The Millennium Tales lanceres til Nintendo Switch 2 den 18. juni.
- Nye Arcade Archives 2 og Console Archives-spil: Kæmp dig vej gennem ubarmhjertige fjender, dødbringende fælder og overnaturlige kræfter i et forsøg på at stoppe kejser Ashtars uhyggelige planer i Console Archives NINJA GAIDEN II: THE DARK SWORD OF CHAOS. Eller oplev spændingen ved ekstrem vintersport i Console Archives Cool Boarders, hvor spillerne kan kaste sig ud i sneklædte bjerge, skære sig gennem skarpe sving eller lave utrolige tricks. Disse titler er nu tilgængelige på Nintendo Switch 2. Og der kommer flere titler i år, bl.a. Arcade Archives 2 Rave Racer til Nintendo Switch 2 og Arcade Archives Rave Racer til Nintendo Switch, hvor hver bane er fuld af farver, skarpe sving og dramatiske højdeforskelle, der presser dine evner til det yderste. Doraemon, SONIC WINGS Special og meget mere bliver også en del af Console Archives-serien.
- eFootball Kick-Off! Oplev passionen og spændingen ved fodbold når som helst og hvor som helst - solo eller med venner, offline eller online med eFootball Kick-Off! Spil i World Tour-mode, hvor du kan etablere dit eget klubhold og deltage i konkurrencer over hele kloden. Eller besøg International Cup-mode og mærk spændingen ved fodboldens ultimative festival, når landshold kæmper om globalt herredømme. Nyere spillere kan også komme ind i kampen med en 6-a-side fodbold, der skaber masser af målchancer, og et Rank-system, hvor din præstation evalueres og giver dig mulighed for at stige i graderne, efterhånden som du bliver bedre. eFootball Kick-Off! lanceres til Nintendo Switch 2 denne sommer.
Ud over de titler, der er nævnt ovenfor, omfattede præsentationen en montage af endnu flere spil, der er på vej til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch, herunder:
- Disney Dreamlight Valley - Nintendo Switch 2 Edition, hvor du kan udforske en verden fyldt med Disneys magi, når det lanceres til Nintendo Switch 2 den 25. marts.
- PGA TOUR 2K25, hvor du golfentusiaster kan konkurrere i den ultimative test: PGA Championship, U.S. Open og The Open Championship. PGA TOUR 2K25 lanceres til Nintendo Switch 2 den 6. februar.
- WWE 2K26 med nye kamptyper, Universe-mode og udvidet MyFACTION-mode kan fans træde ind i ringen på Nintendo Switch 2 den 13. marts.
- Shadow Tactics: Blades of the Shogun, hvor du skal udspille dine fjender og blive den ultimative, dødbringende skygge. Taktisk list udkommer til Nintendo Switch 2 den 18. marts.
- Another Eden Begins, hvor et fantastisk eventyr på tværs af tid og rum udfolder sig. Dette tidsrejsende RPG udkommer til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch til sommer.
- Goat Simulator 3 er på vej til Nintendo Switch 2. Fans kan skabe kaos solo eller forårsage dobbelt skade med hjælp fra en ven. Goat Simulator 3 lanceres den 1. april.
- Culdcept BEGINS - Nintendo Switch 2 Edition, hvor det gælder om at kaste terningerne, tilkalde væsner og gøre krav på sejren i den ultimative strategikamp. Culdcept BEGINS - Nintendo Switch 2 Edition og Culdcept BEGINS til Nintendo Switch udkommer den 16. juli.
- Scott Pilgrim EX, hvor du skal slå dig sammen med venner og kæmpe jer vej gennem tid og rum, når denne titel udkommer til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch den 3. marts.
- Star Trek: Voyager - Across the Unknown, der giver dig kommandoen over U.S.S. Voyager, hvor du skal sikre, at din besætning overlever deres hjemrejse, lanceres til Nintendo Switch 2 den 18. februar.
- Tales of ARISE - Beyond the Dawn Edition lader dig følge Alphen og Shionnes eventyr, når de sammen vil befri planeten fra 300 års undertrykkelse, lanceres til Nintendo Switch 2 den 22. maj.
- REANIMAL, hvor I skal undvige ufattelige rædsler for at redde jeres venner. Dette nye co-op mystery horror-eventyr lanceres til Nintendo Switch 2 den 13. februar.
Fire Emblem Collection
Kirby Collection
Metroid Collection
Splatoon Collection
Super Mario Bros. 30th Anniversary Collection
Super Smash Bros. Collection
The Legend of Zelda Collection