Kommende spil - December 2025
MARVEL Cosmic Invasion - 1. december
Kæmp dig gennem et farverigt tegneserieunivers i MARVEL Cosmic Invasion! Sammensæt dit tag-team ud fra en gruppe på 15 helte og herefter kan du nemt skifte mellem dem for at skabe unikke kombinationer og kraftfulde specialangreb. Du kan enten kæmpe for universets fremtid solo eller slå dig sammen med venner via lokalt eller online spil.
Assassin's Creed Shadows - 2. december
Det nyeste skud på stammen i Assassin's Creed-serien, Assassin's Creed Shadows, udkommer til Nintendo Switch 2! Undvig, afled og snigmyrd i rollen som den kvikke shinobi Naoe eller slå til med brutal præcision og kraft som samuraien Yasuke. Udforsk spillets åbne verden sat i det feudale Japan og opdag duoens fælles skæbne.
Red Dead Redemption - Nintendo Switch 2 Edition - 2. december
Rejs gennem det vidtstrakte amerikanske vesten og Mexico i Red Dead Redemption – Nintendo Switch 2 Edition, der byder på forbedret grafik, HDR og musekontrol. Ejere af Nintendo Switch-versionen kan opgradere til Nintendo Switch 2 Edition gratis og overføre deres gemte data, så de kan fortsætte, hvor de slap.
Simogo Legacy Collection - 2. december
Nyd den den legesyge story om Simogo fra skaberne af Sayonara Wild Hearts og Lorelei and the Laser Eyes! Simogo Legacy Collection bevarer og genskaber syv spil samt et væld af bonusindhold. Vælg mellem touch-, knap- og bevægelseskontrol samt dobbelt musekontrol på Nintendo Switch 2.
Metroid Prime 4: Beyond - 4. december
Galaksens største dusørjæger, Samus Aran, begiver sig ud på en ny mission i Metroid Prime 4: Beyond. Gør brug af nye psykiske evner til at bekæmpe de imponerende bosser og navigér dig vej gennem labyrintiske miljøer i et forsøg på at finde en måde at forlade den mystiske planet Viewros på.
OCTOPATH TRAVELER 0 - 4. december
Begiv dig ud på et eventyr, du selv har skabt! Med en helt, du kan tilpasse, kampe med otte figurer og en hjemby, du selv kan bygge, byder OCTOPATH TRAVELER 0 på et mere personligt og frit HD-2D-eventyr. Og med den gratis demo kan du opleve de første tre timer af spillet og derefter overføre dine fremskridt til selve udgivelsen!
Football Manager 26 Touch - 4. december
Træd ind på en bane bygget på nye fundamenter! Led dit eget hold og nå op på imponerende højder. Med introduktionen af både kvindefodbold og Premier League øger Football Manager 26 Touch adrenalinen og dramatikken i hver kamp med større drama og nye niveauer af autenticitet.
Sonic Racing: CrossWorlds Nintendo Switch 2 Edition - 4. december
Sonic Racing: CrossWorlds tager endnu en omgang på Nintendo Switch 2! Drøn over land, hav og gennem luften, og sus derefter gennem Travel Rings til nye dimensioner, hvor noget nyt venter rundt om ethvert sving. Med forbedret grafik og en jævnere billedhastighed kan du nyde løb, der føles mere energiske og responsive end nogensinde før.
Skate Story - 8. december
Ollie, kickflip og grind gennem underverdenen i Skate Story på Nintendo Switch 2! Djævelen har givet dig en umulig opgave: skate til månen for at sluge den. Du udvikler dig fra skrøbelig nybegynder til en hærdet mester i jagten på frihed, hvor du tilintetgør dæmoner og redder andre sjæle undervejs.
Pokémon Legends: Z-A - Mega Dimension - 10. december
Dyk endnu dybere ned i Pokémon Legends: Z-A med den betalte Mega Dimension DLC. Undersøg de mystiske rumforvridninger, der dukker op rundt omkring i Lumiose City, kæmp mod superstærke Pokémon på over Lv. 100 og meget mere!
Warhammer 40.000: Rogue Trader - 11. december
Et enormt, komplekst univers kommer til live i Warhammer 40,000: Rogue Trader på Nintendo Switch 2. Smugl varer til de farligste hjørner af verdensrummet, nyd taktiske kampe og stå over for moralske dilemmaer i dette klassiske RPG.
The Rogue Prince of Persia - 16. december
The Rogue Prince of Persia er et akrobatisk actionspil, hvor du kan mestre kampe og udfordrende parkour i et miljø i konstant udvikling. Hver fiasko er en ny chance for at udforske andre veje, opdage hemmeligheder og møde nye figurer.
Bemærk venligst: Alle de anførte datoer er korrekte på artiklens udgivelsestidspunkt.
Fire Emblem Collection
Kirby Collection
Metroid Collection
Splatoon Collection
Super Mario Bros. 30th Anniversary Collection
Super Smash Bros. Collection
The Legend of Zelda Collection









