Skip to main content

Super Mario Galaxy + Super Mario Galaxy 2 lander på Nintendo Switch og Nintendo Switch 2 i dag!

torsdag, 2. oktober 2025
Udgivelsen her indleder Super Mario Bros. 40-års jubilæumsåret med stil, hvor begge eventyr har fået opdateret grafikken og andre nye tiltag.

Er du klar til endnu en rejse gennem kosmos med Starship Mario? Genoplev dit første møde med Rosalina og Lumas og dit spændende samarbejde med Yoshi, eller måske bliver det din allerførste mission for at redde galaksen fra Bowser med Super Mario Galaxy og Super Mario Galaxy 2 til Nintendo Switch (kan også spilles på Nintendo Switch 2 ).

De klassiske kosmiske eventyr har nu forbedret grafik, der er blevet opgraderet til begge spilkonsoller, samt nogle nye tilføjelser. Glæd dig klar til at opdage et par helt nye kapitler i spillets Storybooks og lær endnu mere om Rosalina og Lumas.

Ud over den skarpere opløsning og de ekstra Storybook-elementer giver disse nye versioner af de klassiske Wii-titler dig mulighed for at udforske soundtracket med nyligt tilføjede numre samt gameplay-forbedringer som AutoSave og Assist Mode (som giver dig ekstra helbred og restitution).

Brug knapper, styrepinde og bevægelseskontrol tilpasset Joy-Con- og Joy-Con 2-controllerne fra de originale Wii-versioner til at hoppe, glide, svinge og udforske, mens du samler Power Stars og power-up-genstande, herunder Mushrooms, der giver midlertidige evner såsom at flyve, svæve og meget mere.

En gratis opdatering vil være tilgængelig til Nintendo Switch 2, der tilføjer understøttelse af 4K-opløsning1 til begge titler. Mens Super Mario Galaxy og Super Mario Galaxy 2 vil være tilgængelige samlet som Super Mario Galaxy + Super Mario Galaxy 2 i en fysisk version, vil hver titel være tilgængelig hver for sig digitalt via Nintendo eShop.

Næste år lanceres desuden to amiibo-figurer til Super Mario Galaxy + Super Mario Galaxy 2. Mario & Luma kan scannes i begge spil for at få en Life Mushroom, og Rosalina & Luma giver dig en 1-Up Mushroom. Disse to amiibo-figurer, der er større end standardstørrelsen, vil være tilgængelige den 2. april 2026.

Illustreret hardcover-udgave af Rosalina's Storybook med den originale "art and story" fra Super Mario Galaxy2 vil også blive udgivet. Flere detaljer vil følge i fremtiden.

Super Mario Bros. 40-års jubilæum

I sidste måneds Nintendo Direct-præsentation annoncerede Mario-skaber Shigeru Miyamoto forskellige aktiviteter for at fejre 40-året for Super Mario Bros., der blev lanceret fførste gang i Japan den 13. september 1985. Hvis du gik glip af det, kan du se hele præsentationen her.

Ud over dagens udgivelse af Super Mario Galaxy + Super Mario Galaxy 2 har Mario-fans masser at se frem til i det kommende år, herunder The Super Mario Galaxy Movie, der får verdenspremiere i april 2026, og nye spil til Nintendo Switch 2 såsom Mario Tennis Fever, der udkommer den 12. februar 2026, og Yoshi and the Mysterious Book , der udkommer i foråret 2026. Hold øje med mere information om alt det ovenstående i fremtiden.

 

1 4K-opløsning og 120 fps er tilgængelige i understøttede spil og kræver en kompatibel skærm. Billedhastigheden er begrænset til 60 fps for 4K-output.

2 Den fysiske bog indeholder ikke de nyligt tilføjede sider fra Super Mario Galaxy + Super Mario Galaxy 2.


Følg os på sociale medier for flere Nintendo-nyheder


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch 2, Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark