Skip to main content

Animal Crossing: New Horizons - Nintendo Switch 2 Edition og gratis opdatering 15. januar

onsdag, 5. november 2025
Animal Crossing: New Horizons – Nintendo Switch 2 Edition udkommer til Nintendo Switch 2 den 15. januar med forbedrede funktioner som højere billedopløsning, musestyring, en megafon i spillet, der bruger konsollens indbyggede mikrofon, online-spil for op til 12 spillere og CameraPlay.

Der kommer også en gratis opdatering til Animal Crossing: New Horizons til Nintendo Switch den 15. januar. Denne opdatering indeholder et nyt resort-hotel, der drives af Kapp'ns familie, nye tema-genstande og figurer, ekstra ting som Slumber Islands til Nintendo Switch Online-medlemmer og meget mere. Indholdet i denne opdatering kan spilles i begge versioner af spillet fra den 15. januar.

Animal Crossing: New Horizons inviterer dig til at skabe dit eget ø-paradis i eget tempo, mens du dyrker have, fisker, dekorerer, jager insekter og fossiler, lærer beboerne at kende og meget mere. Tidspunktet på dagen og årstiderne afspejler det virkelige livs rytme, så hver dag på din ø er en chance for at tjekke ind og finde nye overraskelser hele året rundt.

Animal Crossing: New Horizons – Nintendo Switch 2 Edition udkommer med flere forbedringer, herunder:
  • Forbedret opløsning (4K i TV Mode).
  • Musekontrol med den højre Joy-Con 2-controller kan bruges til at dekorere indendørs, oprette Custom Designs og endda skrive håndskrevne beskeder på opslagstavlen.
  • Find beboerne ved at kalde på dem ved hjælp af megafonen i spillet og den indbyggede Nintendo Switch 2-mikrofon.
  • Deltag i online multiplayer-sessioner med 12 spillere, hvis alle spiller Nintendo Switch 2 Edition.
  • Spil med venner via CameraPlay. Tilslut et kompatibelt USB-kamera (sælges separat) og se deres reaktioner i spillet, mens I sammen udforsker din ø.

Nintendo Switch 2-spillere kan købe digitale eller fysiske versioner af Animal Crossing: New Horizons – Nintendo Switch 2 Edition, når det lanceres den 15. januar, og hvis de allerede har spillet til Nintendo Switch, vil der også være en betalt opgraderingspakke tilgængelig. Forudbestillinger af den betalte opgraderingspakke er tilgængelige fra i dag på Nintendo eShop.

Og begge versioner af spillet vil indeholde nye funktioner som:
  • Åbning af Resort Hotel: Et resort hotel, der drives af Kapp'ns familie, åbner på molen. For at tiltrække gæster fra uden for øen skal du hjælpe med at indrette værelserne og meget mere. Derudover kan du finde nye møbler og tøj i souvenirbutikken og klæde mannequiner på med tøj, som gæsterne kan bære.
  • Gør livet på øen mere bekvemt: Vil du have en frisk start? Resetti står klar med en praktisk reset-service, der hjælper dig med at rydde op på din ø. Derudover kan du nu opgradere din lagerplads til at kunne rumme op til 9.000 genstande og du kan også opbevare træer, buske og blomster der.
  • Slumber Islands: Spillere med et Nintendo Switch Online-medlemskab kan designe og gemme op til tre øer og spille med venner online. Vælg øens størrelse og layout, byg og design den i fællesskab, få adgang til dit inventar og indret din ø, og du kan invitere beboere fra din hjemø.
  • Samarbejder: Saml Nintendo-genstande som Ultra Hand og Nintendo-konsoller i spillet for at tilføje lidt klassisk flair til din ø. Nintendo Switch Online-medlemmer kan også spille udvalgte klassiske Nintendo-titler i spillet, når de interagerer med bestemte Nintendo-konsolgenstande. LEGO®-genstande får også deres debut med denne opdatering. Derudover kan du bruge udvalgte amiibo fra The Legend of Zelda- og Splatoon-serierne til at invitere bestemte figurer samt låse op for forskellige genstande inspireret af disse serier.

Følg os på sociale medier for flere Nintendo-nyheder


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch 2, Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark