Yoshi and the Mysterious Book
I Yoshi and the Mysterious Book falder en mærkelig talende bog med navnet Mr. E ned fra himlen på den ø, hvor Yoshi og vennerne bor. Yoshi hører om den knibe, Mr. E befinder sig i: Bogens sider indeholder viden om alverdens usædvanlige væsener, men den talende bog kan ikke huske navnet på nogen af dem.
Yoshi beslutter sig derfor at hoppe ind i bogen og undersøge det nærmere…
Mens Yoshi vandrer gennem bogen og udforsker væsnerne, kan han både sluge dem, hoppe på dem og endda bære dem på ryggen. Brug Yoshis evner til at afsløre alle mulige egenskaber hos beboerne på Mr. E’s sider. Nogle får blomster til at springe ud, andre blæser bobler. Hver ny opdagelse åbner nye muligheder for mere udforskning og endnu flere opdagelser, der løbende indskrives i bogen.
Du spiller som Yoshi og hjælper Mr. E med at erindre sit indhold ved at udforske farverige habitater, hvor nye overraskelser viser sig på hver side.
- Yoshis evner - Ræk Yoshis tunge ud for at spise forskellige ting, tag sigte og kast æg, Flutter Jump for at svæve gennem luften og Ground Pound for at lande tungt. Noget nyt i dette spil er Yoshi's Tail Flick, som du kan bruge til at få væsner op på ryggen og meget andet. Yoshis evner kan også bruges til at afsløre hemmeligheder og opdage overraskelser rundt omkring i omgivelserne.
- Undersøg og opdag - Lad nysgerrigheden føre an, når du interagerer med de finurlige væsner, som Yoshi møder, og lær alt, hvad du kan om dem. Yoshi kan fx spise dem for at finde ud af, hvordan de smager, kaste et æg til dem for at se deres reaktion, eller få dem til at klatre op på hans ryg med et sit haleslag Tail Flick. Afslutningsvis vil du finde en stor, skinnende opdagelse, der afrunder udforskningen og sender dig tilbage til mr. E. Navngiv derefter det nyopdagede væsen eller bed mr. E om at foreslå et. Det er op til dig at bruge din fantasi, at eksperimentere og katalogisere dine fund, så de kan fylde Mr. E's sider.
- Udforsk fra (bog)start til slut - Efterhånden som du gør fremskridt, vil flere kapitler i bogen blive låst op og udvide dine udforskningsmuligheder. Rejs i bjerge, ved havet, gennem dale og meget mere, hvor du undervejs vil møde mange væsner med forskellige træk, såsom syngende væsner, fluffy væsner, der bliver ved med at multiplicere sig, sværmende bi-lignende væsner og meget mere. Det er ikke til at vide, hvad du kan støde på under dine ekspeditioner.
- Scan amiibo-figurer - Scan visse amiibo-figurer for at modtage en formue og tokens baseret på resultatet. Du kan bruge de indsamlede tokens til at låse op for hints til væsner, du endnu ikke har fundet, og forudsigelser om nye opdagelser.
- Og flere overraskelser - Yoshi er ikke den eneste, der dykker ned i indholdet af den mystiske bog. Det ser ud til, at Bowser Jr. og Kamek er på jagt efter deres egen opdagelse. Du bliver nødt til at følge med og se, hvor deres spor mon fører hen.
Både nye spillere og dem, som allerede kender Yoshis vidunderlig verden, kan hoppe direkte ind i Yoshi and the Mysterious Book og opleve et eventyr, der belønner kreativitet og nysgerrighed på hver eneste side.



Fire Emblem Collection
Kirby Collection
Metroid Collection
Splatoon Collection
Super Mario Bros. 30th Anniversary Collection
Super Smash Bros. Collection
The Legend of Zelda Collection










