nintendo logo

 

 

 

 

 

  • Nyheder
  • Se de mange spilmuligheder med Nintendo Labo: VR Kit

Se de mange spilmuligheder med Nintendo Labo: VR Kit

Har du nogensinde drømt om at være undervandsfotograf eller hvordan det føles at være en superhelt, der kan forhindre en invasion fra rummet?

Nintendo Labo: VR Kit udkommer eksklusivt til Nintendo Switch den 12. april med et dusin underholdende, virtuelle oplevelser for børn og familier. Tag et kig på den nye, lange trailer, som viser nogle af de mange spilmuligheder.

NINTENDO LABO: VR KIT - LAUNCH TRAILER

Kombinationen af det innovative fysiske og digitale gameplay med basal VR-teknologi i Nintendo Labo: VR Kit introducerer virtual reality på en enkel og meget tilgængelig måde. Hver Toy-Con i pakken byder på en række unikke oplevelser, hvor dine fysiske handlinger giver direkte respons i den virtuelle verden. Toy-Con Wind Pedal fx skaber en luftstrøm til at give en oplevelse af at flyve. Toy-Con Blaster skal du lade op, inden du skyder med laserstråler eller frugt. Du kan skabe forskellige kreationer i karton såsom Toy-Con Elephant eller et Toy-Con Camera. Du kan også spille en række VR-spil og udforske, hvordan alting fungerer – eller hvorfor ikke designe dine egne VR-oplevelser med de medfølgende programmeringsværktøjer?!

Alle spil og oplevelser i Nintendo Labo: VR Kit er designet til at kunne deles med andre, det er sjovt og socialt. Man kan fx spille efter tur og alle i rummet kan have sjov med at se spillerens reaktioner. Nogle af spillene lader endda de spillere, som ikke har Toy-Con VR Goggles på, interagere med oplevelsen på skærmen. Eksempelvis, hvis en spiller udforsker et havmiljø og tager fotos af det med Toy-Con Camera, da kan en anden person i rummet iføre sig Toy-Con Snorkel-tilbehøret og gå ind foran kameraet for dermed at få en fisk til at svømme mod spillerens ansigt i høj fart.

Nintendo Labo: VR Kit byder på et bredt udvalg af spil og oplevelser, der fungerer med de forskellige Toy-Con-kreationer:
  • Ocean Camera (Toy-Con Camera): Dyk ned i det dybblå, virtuelle hav og tag billeder af livet på havets bund. Havet overrasker gang på gang.
  • House Camera (Toy-Con Camera): Interagér med det mærkelige væsen, som lever i huset. Måske du genkender det fra Nintendo Labo: Variety Kit? Udfør missioner ved at fotografere rundt omkring i væsenets mystiske hjem!
  • Marble Run (Toy-Con Elephant): Forsøg at løse puzzle-opgaver ved at bruge diverse objekter til at styre kugler gennem ringe. Du kan endda skabe dine egne opgaver til at udfordre venner og familie med.
  • Doodle (Toy-Con Elephant): Skab farverige kunstværker i 3D ved at bevæge Toy-Con-snablen gennem luften. Du kan bruge værktøjer i spillet til at få liv i dine værker. Når du er klar, kan du vise dine mesterværker på tv-skærmen ved at sætte Nintendo Switch i dokken. Her er også mulighed for at spillerne skiftes til at tegne og herefter skal gætte hinandens kunstværker.
  • Bird (Toy-Con Bird): Flyv højt op i luften med en fugl for at indsamle ting og hjælpe fugleunger med at blive udklækket. Når du anvender Toy-Con Bird, kan du få den til at baske med vingerne, og kombineret med et tryk på Toy-Con Wind Pedal får du ekstra fart på og en følelse af luftstrøm.
  • Bird Dash (Toy-Con Bird): Flyv gennem kontrolpunkter på en bane og konkurrér på tid. Sjovt og klassisk.
  • Blaster (Toy-Con Blaster): Stop en invasion fra rummet og besejr store bosser. Skarpe reflekser og fokus er påkrævet!
  • Kablasta (Toy-Con Blaster): Konkurrér med en ven om at fodre flodheste! Kast frugt til flodhestene for at lokke dem hen til din side af poolen og scor flest point!
  • Hop Dodge (Toy-Con Wind Pedal): Her er du en frø, der skal hoppe så højt som muligt på en konstant voksende bunke af farverige bolde, samtidig med at du undgår forhindringerne. Vindpedalens vindmodstand giver dig lidt ekstra pres.
  • VR Plaza (Toy-Con creations): Oplev både platform- og puzzle-spil i VR Plaza, alle spil er samlet her. Mange af oplevelserne kan spilles bare med Toy-Con VR Goggles og Nintendo Switch-systemet.

To programmeringsværktøjer er inkluderet i Nintendo Labo: VR Kit. Den ene er Toy-Con Garage, som du sandsynligvis genkender fra tidligere sæt. Den anden er Toy-Con Garage VR, som er et nyt værktøj, der giver spillerne mulighed for at skabe deres egne VR-spil og -oplevelser. Faktisk er Toy-Con Garage VR det redskab, som Nintendos udviklingsteam selv anvendte til at skabe alt i VR Plaza. Spillere kan også importere VR Plaza-spil til Toy-Con Garage VR Mode for at finde ud af, hvordan spillene virker, tilpasse oplevelsen eller bruge dem som inspiration til at skabe et helt nyt spil.