nintendo logo

 

 

 

 

 

  • Nyheder
  • European Smash Ball Team Cup

European Smash Ball Team Cup

Holder du og dine venner af at spille Super Smash Bros. Ultimate? Så har I måske lyst til at teste jeres turneringsevner som "smasher-trio" i jagten på Europas bedste team?!

Turneringen går under navnet European Smash Ball Team Cup og afsluttes med en stor finale, hvor kontinentets vindertrio bliver kåret.

Alle spillere, som er interesserede i at deltage og er fyldt tolv år* samt med bopæl i et nordisk land, kan danne et hold bestående af tre spillere for at deltage i en nordisk kvalifikationsrunde. Bemærk venligst, at det er tilladt at have en fjerde spiller som reserve, men det er ikke et krav.

Kvalifikationsrunder til den nordiske finale er følgende steder

Danmark, Nørrebrohallen

Dato: 16. marts
Adresse: Nørrebrogade 208, København (Find vej)
Link (information/registrering): Smash.gg // Twitter: @MrKingFunk
Livestream: cphFGC
Organisator: Danish Smash Bros. Community/Bergsala

Norge, Komplett

Dato: 16.-17. marts
Adresse: Kronprinsesse Märthas plass 1, Oslo (Find vej)
Link (information/registrering): Tilmeld dig via Facebook!
Organisator: Komplett/Bergsala

Sverige, Webhallen

Dato: 23.-24. marts
Adresse: Sveavägen 39, Stockholm (Find vej)
Link (information/registrering): Challonge.com
Organisator: Webhallen/Bergsala

Finland, Östersundom Camp Center

Dato: 31. marts*
Adresse: Knutersintie 915, 00890 Helsinki (Find vej)
Link (information/registrering): Smash.gg
Organisator: Smash Finland ry
*Union XX-eventet foregår fredag 29. til søndag 31. marts. Kvalifikationsrunden i European Smash Ball Team Cup finder sted her om søndagen.

To hold fra hver af disse kvalifikationsrunder går videre til den nordiske finale, der afholdes den 13. april på Tekniska museet, Stockholm. Det hold, som her vinder den nordiske finale, går videre til den europæiske finale (sted og dato afsløres senere).

Vi tager forbehold for eventuelle fejl og forbeholder os retten til løbende at opdatere informationen om turneringen.


Regler for spillere, hold og kvalifikationsrunder

Hvem kan deltage?

Enhver, som er fyldt 12 år* og er bosat i Norden, kan tilmelde sig og deltage i Super Smash Bros. Ultimate European Smash Ball Team Cup 2019 Nordics Qualifier. Du behøver ikke selv at eje en Nintendo Switch eller Super Smash Bros. Ultimate for at deltage i en offline-event. Vi anbefaler, at der tilmeldes et fuldtalligt hold bestående af tre spillere for at sikre jer plads i en kvalifikationsrunde. Spillere, som ikke er tilmeldt et hold, kan gå sammen med andre spillere på dagen og danne et hold. Bemærk venligst, at tilmeldte fuldtallige hold har fortrinsret i tilfælde af begrænset plads til kvalifikationsrunderne.

Samtykke til publicering

Turneringen bliver dokumenteret og distribueret via en bred vifte af kanaler såsom Twitch, YouTube, Facebook og Twitter. Ved at deltage i konkurrencen godkender og accepterer du, at din deltagelse kan spredes gennem disse og andre kanaler.

Regler for konkurrencen

Hver kvalifikationsrunde har sine egne regler. Det er dit ansvar at sørge for at orientere dig på den respektive informationsside om, hvad der gælder for den pågældende kvalifikationsrunde i det land, som du tilmelder dig turneringen.

Vindende hold

Når et hold kvalificerer sig i en Super Smash Bros. Ultimate European Smash Ball Team Cup 2019 Nordic Qualifier, bliver holdmedlemmerne straks registreret og kan deltage i den nordiske top-8-finale i april (præcis placering og dato afsløres senere). Når et hold og dets medlemmer er kvalificerede til finalen, må det/de ikke længere stille op i nogen af ​​de resterende kvalifikationsrunder.

Reservespillere

Et hold kan have en ekstra spiller i reserve ud over deres tre hovedspillere. Reservespilleren betragtes som en del af holdet og skal derfor forholde sig til de samme regler som de øvrige holdmedlemmer. Den ekstra spiller skal være registreret samtidig med de andre spillere og kan ikke også registreres som reservespiller for andre hold.

Regler for spillere, der forlader et kvalificeret hold

Vi forstår, at der kan være omstændigheder, der betyder, at en spiller må forlade et hold, efter holdet er kvalificeret til den nordiske top-8-finale. Hvis et hold bliver nødt til at udskifte en spiller, skal det meddeles os via e-mail (supersmash@bergsala.se) fra holdets registrerede e-mailadresse. Årsagen til, at spilleren forlader holdet, behøves ikke oplyst. Hvis holdkaptajnen forlader posten, skal der sendes en ny e-mailadresse til os og en ny holdkaptajn udpeges.

OBS! Hvis mere end en spiller bliver nødt til at forlade et hold, regnes de resterende medlemmer som et nyt hold og dermed mister de deres kvalifikation til den nordiske finale. Kvalifikationen vil i stedet gå til det hold, der kom tættest på at gå videre.

Tidligere kvalificerede spillere og fremtidige konkurrencer

Første gang en spiller forlader et allerede kvalificeret hold, kan han eller hun deltage i et nyt ukvalificeret hold. Følgende gælder:

  1. En tidligere kvalificeret spiller må ikke på ny tilmelde sig det hold, som vedkommende har forladt. Når en spiller forlader et hold, er det permanent og gælder således for resten af ​​turneringen.
  2. Hvis en tidligere kvalificeret spiller vælger at forlade endnu et hold, har denne spiller ikke lov til at deltage i resten af ​​ turneringen for noget andet hold.

Angående ukvalificerede spillere og holdskift

Indtil et hold har kvalificeret sig til top-8, bliver dets medlemmer anset for frie. Så længe en spiller ikke er del af et hold, der allerede er kvalificeret, må spilleren deltage i eventuelle resterende nordiske kvalifikationsrunder med samme hold eller på et andet hold. Den eneste restriktion er, at en spiller udelukkende kan deltage på ét hold i hver kvalifikationsrunde. Det vil sige, at en spiller fx ikke kan deltage med to eller flere hold i den danske kvalifikationsrunde.

Opførsel

Det forventes altid, at personer til Nintendo-events opfører sig familievenligt i alle henseender. Dette omfatter, men er ikke begrænset til tøj, gametags, sponsornavne, logoer, attitude og opførsel i live streams, interviews og lignende. Hvis en spillers opførsel anses for krænkende eller personen på anden måde bryder disse regler, kan vedkommende blive bedt om at forlade eventen; muligvis være uvelkommen til en eventuel efterfølgende event.

Hvis du har nogen specifikke spørgsmål om Super Smash Bros. Ultimative European Smash Ball Team Cup 2019 Nordic Qualifier, kontakt os venligst via denne e-mail: supersmash@bergsala.se

Regler for præmier til kvalifikationsrunderne

Alle deltagere*, som kvalificerer sig i en af ​​de fire nordiske kvalifikationsrunder, vinder følgende:

  • En plads i den nordiske finale (Hvis en af ​​spillerne ikke kan deltage, overtager reservespilleren pladsen. Hvis to eller flere spillere ikke kan deltage, går præmien videre til næste hold på listen)
  • Tur/returbillet med tog, bus eller fly fra et sted nær vinderens hjem til den nordiske finale i Stockholm**

*Deltagere under 18 år skal være opmærksomme på at have skriftlig tilladelse fra forælder/værge til at deltage og rejse til udlandet, hvis de går videre til den nordiske finale og senere den europæiske finale.

**Samt evt. overnatning efter behov og aftales ved planlægning af transporten.