nintendo logo

Ny Splatfest i Splatoon 2!

Det er tid til en ny Splatfest i Splatoon 2 lørdag den 10. februar.

Det næste Splatfest-tema er annonceret, og det er lidt af et dilemma… Spørgsmålet er nemlig: Hvordan foretrækker du din hamburger? Med eller uden syltet agurk?

0902 NSwitch Splatoon2 NewsImage SplatfestGherks

Splatfesten starter lørdag kl. 15.00 og slutter til samme tid på søndag. Resultaterne vil som sædvanligt blive afsløret af Pearl og Marina lige efter eventen er ovre.

Husk at du kan optage video fra Splatoon 2 ved at holde Capture-knappen nede på Nintendo Switch, og siden dele dine mest fantastiske spiløjeblikke med andre på de sociale medier!*

Her kommer svar på nogle ofte stillede spørgsmål: 

Hvordan kan jeg være med?

Gå til stemmestationen i Inkopolis Square i Splatoon 2 på Nintendo Switch, vælg derefter en side og hent din Splatfest-trøje for at kunne være med!

Hvordan kan jeg forberede mig?

Ved at hente din Splatfest-trøje! Den er faktisk ganske vigtig! Du kan opgradere den og give den flere egenskaber ved at deltage i normale Turf Wars, sådan at du er allerede er på dit bedste niveau, når Splatfesten starter... så hvad venter du på?!

Hvad er den bedste måde at spille på?

Det er helt op til dig! Du kan selvfølgelig spille i TV Mode, men du kan også skyde med blæk i både Tabletop Mode og Handheld Mode, hvis tv-skærmen er optaget.

Hvad kan jeg vinde?

Super Sea Snails bliver uddelt efter resultaterne er inde. Hvor mange du får er afhængig af, hvordan du klarede dig og om du var på det vindende team eller ej. Du kan bruge Super Sea Snails til at opgradere dit udstyr, det eneste du behøver at gøre er at besøge Murch på Inkopolis Square og snakke lidt med ham. Murch er nemlig ganske interesseret i Super Sea Snails...

Vi ses på lørdag, Inklings! Stay fresh og SplatOn!

Psst! Har du netop anskaffet dig Splatoon 2? Klik her for at besøge den officielle side, hvor du kan læse mere om dette farverige spil!

Følg os gerne på facebook for små og store nyheder fra Nintendos verden, konkurrencer og meget mere!

*Videooptag er tilgængelig for konsoller, der har systemversion 4.0.0 eller senere versioner. For at kunne uploade spilvideoer skal en Nintendo Account være linket til Nintendo Switch-brugeren.