fbpx
nintendo logo

 

 

 

 

 

  • Nyheder
  • Super Mario Bros. 35th Anniversary Direct

Super Mario Bros. 35th Anniversary Direct

Mario er kommet et godt stykke vej, siden han hoppede på den første Goomba i World 1-1 i det originale Super Mario Bros. for 35 år siden, da spillet udkom i Japan. I dag har han hovedrollen i nye spil til Nintendo Switch, samarbejder med LEGO og der vil endda komme en Splatfest i Splatoon 2 med Super Mario-tema.

Dette inkluderer udgivelsen af Super Mario-spil, der er nye på Nintendo Switch-systemet, som Super Mario 3D All-Stars, der indeholder tre moderne titler: Super Mario 64, Super Mario Sunshine og Super Mario Galaxy. Samt titler som Super Mario Bros. 35, der byder på onlinekamp for 35 spillere i en verden fra det originale Super Mario Bros. og Super Mario 3D World + Bowser’s Fury, en forbedret version af Super Mario 3D World, der oprindeligt udkom på Wii U.

Nintendo har netop præsenteret sine nyheder i forbindelse med jubilæet i denne Nintendo Direct-udsendelse på YouTube:

Højdepunkter fra udsendelsen:

  • Super Mario 3D All-Stars: I denne samling får du opdaterede versioner af Super Mario 64, Super Mario Sunshine og Super Mario Galaxy. Ud over at være i højere opløsning end de tidligere versioner er spillene også blevet optimeret til en suveræn spiloplevelse på Nintendo Switch. Super Mario 3D All-Stars indeholder også en funktion, så du kan afspille musikken fra alle tre spil. Super Mario 3D All-Stars lanceres eksklusivt til Nintendo Switch den 18. september. Den fysiske version af samlingen kommer i et begrænset oplag og den digitale version er kun tilgængelig til slutningen af marts 2021.
  • Mario Kart Live: Home Circuit er skabt i samarbejde mellem Nintendo og Velan Studios. Her får du endelig muligheden for at få alt det sjove fra Mario Kart-serien ud i den virkelige verden ved at anvende en Nintendo Switch eller Nintendo Switch Lite til at konkurrere med en fysisk gokart. Gokarten påvirkes både af ting i spillet og i den virkelige verden. Den stopper fx når den rammer et objekt i spillet. Spillerne placerer stolper for at skabe banelayoutet i deres eget hjem, hvor det bare er fantasien, som sætter grænsen. Kør mod Koopalings i Grand Prix for at låse op for diverse skins, så baner og dragter kan tilpasses Mario og Luigi, og spil op til fire spillere i lokal multiplayer. Mario Kart Live: Home Circuit – vælg mellem Mario- eller Luigi-modellen – lanceres den 16. oktober.
  • Game & Watch: Super Mario Bros.: Dette nye samlerobjekt er inspireret af de oprindelige Game & Watch-systemer fra starten af 1980’erne. De oprindelige, håndholdte enheder indeholdt et spil og kunne også bruges som ur. Game & Watch-serien solgtes i sin tid i over 43 millioner eksemplarer i hele verden. Ud over at indeholde klassiske spil som Super Mario Bros., Super Mario Bros.: The Lost Levels (udgivet i Japan som Super Mario Bros. 2) og en specialversion af Ball med en Mario-makeover fungerer Game & Watch: Super Mario Bros. også som et ur. Game & Watch: Super Mario Bros. udkommer den 13. november.
  • Super Mario 3D World + Bowser's Fury: Multiplayer-ballade på Nintendo Switch! Den forbedrede version af Super Mario 3D World, der udkom til Wii U, har nu co-op-spil både online og lokalt. Yderligere detaljer om hvilke nye ting og sager dette spil kommer til at byde på følger senere. Super Mario 3D World + Bowser's Fury udkommer til Nintendo Switch den 12. februar 2021. En Cat Mario og Cat Peach amiibo vil være at finde i en fælles pakke samme dato.
  • Super Mario Bros. 35: Velkommen til at spille Super Mario Bros. … med 35 spillere! I dette onlinespil kan 35 spillere kæmpe om at være sidste Mario til at stå tilbage… eller til at løbe. Besejrede fjender bliver sendt til andre spilleres baner, og vice versa! Spillerne kan aktivere særlige genstande til at udradere sine modstandere. Super Mario Bros. 35 udkommer den 1. oktober digitalt og eksklusivt for Nintendo Switch Online-medlemmer. Spillet vil være tilgængeligt frem til den 31. marts 2021.
  • Super Mario All-Stars: Det klassiske Super NES-spil, som indeholder opgraderede versioner af Super Mario Bros., Super Mario Bros.: The Lost Levels, Super Mario Bros. 2 og Super Mario Bros. 3 med forbedret 16-bits grafik bliver tilgængelige via Nintendo Switch Online i dag!
  • Super Mario-events: Fra nu og til og med marts 2021 vil der komme mange events for at fejre 35-års jubilæet. Eksempelvis:
    • Fra 9.9. kl. 08.00 til 23.9. kl. 08.00 vil Mario Kart Tour byde på en særlig Super Mario Kart Tour-event
    • Ninji Speedrun-bane med jubilæumstema kommer til Super Mario Maker 2 i november
    • Splatfest med Super Mario-tema kommer til Splatoon 2 i januar 2021
    • Animal Crossing: New Horizons får Super Mario-tema til nogle møbler i marts 2021