fbpx
nintendo logo

 

 

 

 

 

  • Nyheder
  • De vigtigste tips til at spille Animal Crossing: New Horizons med vennerne

De vigtigste tips til at spille Animal Crossing: New Horizons med vennerne

Animal Crossing: New Horizons er et rigtig godt multiplayer-spil! Der er mange sjove aktiviteter i spillet og mange af dem er faktisk sjovere at lave sammen med venner! Uanset om du besøger en andens ø eller inviterer dem til din, så er der mange ting, I kan gøre sammen. Her er nogle tips fra os til at komme i gang.

Hvordan fungerer multiplayer i Animal Crossing: New Horizons?

CI NSwitch AnimalCrossingNewHorizons MysteryTour image950w

Det er nemt! Gå til lufthavnen og snak med Orville fra DAL for at komme i gang. Hvis du får besøg, vælger du "I want visitors". Hvis du vil besøge en vens ø, så vælger du "I wanna fly!". Orville stiller dig et par spørgsmål og derefter henholdsvis åbner han din lufthavn for besøgende eller sender dig afsted på din rejse.

Hvis du vil spille med andre spillere online, kræver det et Nintendo Online-abonnement. Alternativt kan venner, der sidder sammen, spille via lokalt trådløst netværk. Op til otte spillere kan være på en ø samtidigt.

Sjove ting at gøre sammen med venner!

Nu er du rejst til din vens ø... hvad skal I så lave? Her er et par forslag til at komme i gang:

Byt ting med hinanden - Alle elsker gaver! Tag møbler, tøj, blomster, fossiler eller DIY-opskrifter med til enten at bytte med eller give som gaver. Glem ikke, at din oprindelige frugt altid er en meget fin gave til nogen, som ikke har den frugt endnu. Ellers kan du eller din ven, på øer med andre frugter, få mange flere Bells for din frugt i Nook's Cranny, end du får hjemme på din egen ø.

CI NSwitch AnimalCrossingNewHorizons Residents image950w

Snak med beboerne - Lær befolkningen på dine venners øer at kende og bliv venner med dem. Hvis du ser røg fra skorstenen på et hus, betyder det, at de er hjemme. Hvis du snakker med dem mens de er i gang med et DIY-projekt, kan du også få opskriften!

CI NSwitch AnimalCrossingNewHorizons Shopping image950w

Gå på shoppingtur - Der er tit andet tøj hos Able Sisters og andre ting i Nook's Cranny på andres øer! Det kan altså være her, du finder den helt rigtige pullover i den helt rigtige farve! Hvis Kicks, Leif eller Redd besøger din vens ø, kan du også købe noget hos dem.

CI NSwitch AnimalCrossingNewHorizons Event image950w

Afhold en event på din ø - Har du lyst til at holde fødselsdagsfest? En modeopvisning? En hyggelig campingaften? Gør det! Dekorér din ø, inviter dine venner, afhold konkurrencer, find på sjove indslag og mange andre ting. Du kan fx invitere dine venner per post hos Orville i lufthavnen.

Konkurrencer - Lav en skattejagt, byg en labyrint eller en forhindringsbane. Anvend Timer til at se, hvem der kan fange flest fisk eller insekter på fx tre minutter. Gemmeleg er også sjovt og du kan sikkert komme på mange flere sjove konkurrencer på din ø.

CI NSwitch AnimalCrossingNewHorizons Stargazing image950w

Besøg af unikke gæster - Når figuren CJ er vært for en fiskekonkurrence eller når Flick holder insektkonkurrence, kan alle der besøger øen deltage. Mød også Daisy Mae hver søndag formiddag på den af dine venners øer, som har den laveste pris på Turnips og rejs senere på ugen til den af dine venner, som har den højeste pris på de indbringende grønsager i Nook's Cranny. Det kan betale sig at holde god kontakt med Animal Crossing-vennerne!

Se stjerneskud sammen - Hvis Celeste besøger din ø om aftenen, kan du invitere venner over til at se stjerneskud! Udover at få en DIY-opskrift ved at snakke med Celeste, kan alle se stjerneskud og ønske sig noget. Til dette skal synsvinklen være rettet mod stjernehimmelen og du skal trykke A-knappen, når du ser et stjerneskud. Sørg for ikke at have andre redskaber i hænderne. Næste dag kan du finde sjældne stjernefragmenter på din strand!

NSwitch AnimalCrossingNewHorizons Islandlife NookPhone Char Left

Bliv Best Friends - Best Friends kan bruge værktøj som økser og spader på hinandens øer. Du kan også se, når de er online, sende beskeder til dem og købe ting til dem og sende det direkte via Nook Shopping. I appen Best Friends på din NookPhone kan du definere, hvem der er dine Best Friends.

God opførsel!

Husk at være venlig og opføre dig ordentligt, når du besøger andres øer! Bed om tilladelse, inden du gør noget, der forandrer øen. Fx skal man ikke fælde andres træer, fjerne sten eller tage genstande, værdifulde eller ej, uden at spørge om lov først. Prøv også, om du kan undgå at trampe på blomsterne!