fbpx
nintendo logo

 

 

 

 

 

  • Nyheder
  • Nyheder fra Animal Crossing: New Horizons Direct-udsendelsen

Nyheder fra Animal Crossing: New Horizons Direct-udsendelsen

Forretningsmanden og Animal Crossing-kendissen Tom Nook har sammensat en informationsfilm for alle, som vil vide mere om hans seneste projekt, kaldet Nook Inc. Deserted Island Getaway Package. Se den her!

 

Her følger desuden en opsummering med filmens højdepunkter:

Nyheder i Animal Crossing: New Horizons:

  • Livet på en ø: Rejs til en øde ø og skab dig et helt nyt liv der. På øen er livet fredfyldt og afslappende!
  • DIY: Du kan indsamle materialer på øen og lave masse forskellige ting, alt fra nyttigt værktøj til komfortable møbler.
  • NookPhone: På øen vil du få din egen NookPhone, og den har en del vigtige apps som kamera og kort. I løbet af eventyret vil du desuden få adgang til flere apps.
  • Nook Miles: Med ”The Nook Mileage Program” kan du opnå specifikke mål. Ved at gennemføre opgaver og udfordringer får du nemlig point som siden kan byttes til diverse belønninger.
  • Party Play: Hvis du bor på en øde ø, kan du ringe til tre andre spillere. Sammen kan I undersøge øen fra den samme Nintendo Switch-konsol.
  • Land Development: Du kan ændre på landskabet ved at tilføje broer eller lignende. Efterhånden vil du endda kunne udføre store forandringer som at flytte på floder samt bygge eller fjerne klipper.
  • Island Tours: Rejs på såkaldte Mystery Island Tours og besøg små, mystiske øer, hvor du kan finde materialer og dyr. Du kan selvsagt tage det du finder eller fanger med dig tilnage til din egen ø!
  • NookLink: Med NookLink, som er en del af Nintendo Switch Online-appen, kan du og andre spillere scanne QR-koder fra Animal Crossing: New Leaf og Animal Crossing: Happy Home Designer med en mobiltelefon og siden downloade dem i Animal Crossing: New Horizons. Hvis du er online, vil du også kunne tale med venner, som har Animal Crossing: New Horizons og Nintendo Switch Online-appen. NookLink lanceres i marts.

Vigtig information om øen og hvad du kan vente dig der:

  • Vælg din egen ø: Inden du rejser til øen, kan du bestemme, hvordan den skal se ud. Du kan også vælge, hvilken halvdel af jordkloden du bor på, og på den måde kan du opleve de samme årstider i spillet som i virkeligheden.
  • Orienteringer: Du kommer til at få masse information fra Nook Inc. når du ankommer til øen. Du vil også få et telt, som du kan placere, hvor du ønsker det.
  • Resident Services: Øens servicecenter er åbent døgnet rundt, syv dage om ugen. Hvis du fx har købt noget, du egentlig ikke vil have eller har brug for et godt råd, så kan du henvende dig her.
  • Bliv husejer: Telt er sjovt nok, men du har måske mere lyst til at bo i et hus - som du kan indrette præcist, som du vil?! Heldigvis er det ikke noget problem at låne penge, og der er ingen tilbagebetalingsfrist.
  • Customization Deluxe: Tilpas din figur og gør den så personlig som muligt. Du kan ændre hudfarve, frisure, tøj og meget mere. Du kan også dekorere dit hus, bådeindvendigt og udvendigt.
  • Flypladsen: Flypladsen er åben døgnet rundt, og du kan invitere indbyggere fra andre øer, både lokalt og over internettet. Du kan også rejse og besøge andre spilleres øer. Op til otte spillere kan befinde sig på den samme ø samtidigt.
  • Island-wide Broadcasts: Hver dag vil Tom Nook, CEO for Nook Inc., afholde en liveudsendelse for indbyggerne, hvor han informerer om vigtige ting på øen og uddeler værdifulde råd.

Flere ting der gør øen til et sjovt sted at bo:

  • Nye indbyggere: I begyndelsen vil der kun findes nogle få dyr, som bor på øen sammen med dig, men efterhånden som du udvikler øen, vil flere besøge den og bosætte sig.
  • Gratis opdateringer: Gratis opdateringer følger efter spillets udgivelse, og disse opdateringer vil tilføre nye, særlige events. Det første event, kaldet Bunny Day, kommer allerede til lanceringen den 20. marts.
  • Flere bygninger: I takt med at du udvikler øen vil flere og flere bygninger blive opført. Du vil blandt andet kunne have et museum, en butik og et skrædderi samt meget mere.
  • Turister og events: Tilfældige turister, som kan tilbyde dig unikke genstande, vil dukke op! De kommer ofte til øen for at opleve sjove arrangementer som ”Fishing Tourneys” og ”Bug-Offs”.
  • amiibo: Du vil kunne bruge amiibo, både figurerne og kortene, der indgår i Animal Crossing-serien.
  • Animal Crossing: Pocket Camp: Hvis du har mobilspillene Animal Crossing: Pocket Camp og Animal Crossing: New Horizons, vil du kunne modtage specielle genstande i spillene.

 Læs mere om Animal Crossing: New Horizons her!