nintendo logo

 

 

 

 

 

  • Nyheder
  • Ring Fit Adventure lanceres til Nintendo Switch 18. oktober

Ring Fit Adventure lanceres til Nintendo Switch 18. oktober

En ny type spil lander til Nintendo Switch den 18. oktober. Ring Fit Adventure giver dig mulighed for transformere fysisk udfoldelse til sjove spilelementer.

I Ring Fit Adventure udfører spillerne træningsøvelser til at udforske en spilverden og bekæmpe fjender. Tilbehøret Ring-Con og Leg Strap er inkluderet i spillet og registrerer dine bevægelser og overfører dem til aktiviteter i spillet. Jogging på stedet med Leg Strap om låret vil fx få din spilfigur fremad. Ved at spille dagligt vil forskellige områder af kroppen blive trænet. Ring Fit Adventure indeholder desuden diverse minispil og træningsprogrammer til alle typer spillere.

”Det er en del af Nintendos DNA at blive ved med at finde på nye måder at underholde spillere og sætte smil på deres ansigter, og Ring Fit Adventure til Nintendo Switch er en ny slags spil, hvor fitness møder adventure”, udtalte Stephan Bole, præsident, Nintendo of Europe. ”Jeg håber, at når først spillerne holder Ring-Con, påfører Leg Strap og begynder at spille for dem selv, da vil de tage på en rejse, der vil motivere dem til at vende tilbage og glædeligt motionere hver dag.”

Ring Fit Adventure har et Adventure mode, som udspiller sig i en farverig verden, hvor adventure møder fitness. For at rejse gennem over tyve verdener i spillet, skal spillerne jogge på stedet, bruge Ring-Con-tilbehøret til at udføre alverdens aktiviteter i spillet. Undervejs vil fjender dukke op og udfordre dig til kamp. Over fyrre Fit Skills har du til at angribe og forsvare dig mod fjenderne. Disse er inddelt i kategorier som arme, abs, ben og yoga. Gennem alle aktiviteter i spillet optjener spilleren erfaring for sin spilfigur og kan låse op for nye Fit Skills. Adventure mode er designet til naturligt at motivere spillerne til at fortsætte med at træne jævnligt.

Quick mode er en anden del af Ring Fit Adventure, der giver dig mulighed for at hoppe ind og ud af spillet, hvis du vil have et hurtig træningspas. Simple mode lader dig vælge mellem øvelser, du vil forbedre dig i, og udføre dem individuelt. Sets mode indeholder rækker af øvelser knyttet til et tema eller et særligt område af kroppen. Du kan endda indstille spillet til Silent mode, hvis du ikke vil forstyrre dine omgivelser for meget, fx vil jogging da være byttet ud med mere stille og rolige øvelser, som ikke går så meget i gulvet, hvis du fx har en underbo.