fbpx
nintendo logo

 

 

 

 

 

Pokémon X

  • Pokémon-serien tager skridtet ind i den tredimensionale verden i Pokémon X.

    Pokémon går ud på, at du som en helt begiver dig ud på et fantastisk eventyr sammen med en masse mystiske væsener, kaldet Pokémon! Udover handlingen i spillet handler Pokémon mindst lige så meget om at bytte med og kæmpe mod sine venner. I Pokémon X kan du vælge mellem at spille som en dreng eller pige, men rent spilmæssigt spiller det ingen større rolle, hvem du vælger!

    Målet er at blive den bedste Pokémon-træner i verden nogensinde, men for at det skal lykkes, skal du finde en masse nye venner - nemlig en masse nye Pokémon! Vilde Pokémon findes overalt i naturen - i grotter, på markerne, i havet, i luften - jo mere du udforsker, desto flere Pokémon vil du finde!

    Helt nyt i Pokémon X er, at du kan møde op til fem vilde Pokémon samtidigt! Dette indebærer noget af en kamp, hvor du selv kun har en eneste Pokémon ude i marken. Kender din Pokémon til moves, hvor den kan angribe flere Pokémon samtidigt, er det klart en fordel, ellers vil du helt sikkert støde på problemer.

    Og du vil ikke kun møde Pokémon, men også masser af nye mennesker! Sørg for at snakke med alle, så du ikke går glip af vigtige informationer. Er du en rigtig eventyrer, der udforsker hver en kvadratmeter, finder du måske endda Legendariske Pokémon også...


Pokémon X

Release-dato: 12. oktober 2013
System: Nintendo 3DS
Kategori: Action, Rollespil
Spillere: 1-4 Lokalt | 2-4 Online
Multiplayer-funktioner: Samtidigt
Aldersmærkning:
Udgiver: Nintendo
Udvikler: Game Freak
Distributør: Bergsala
Sprog:
Egenskaber: Internet, StreetPass, Local Play

NB! Hvis spillet understøtter 3D, kan 3D-effekten kun opleves på spilsystemerne Nintendo 3DS, Nintendo 3DS XL, New Nintendo 3DS og New Nintendo 3DS XL. På Nintendo 2DS kan du udelukkende spille i 2D. På denne side vises alle billeder og film fra spillene i 2D.