Op til fire spillere kan spille sammen i denne opdaterede version af Wii U-spillet, der indeholder hele 164 baner. En Joy-Con per spiller er alt, der kræves for at spille hvor som helst og når som helst. Mario, Luigi og Toad har selskab af Nabbit og Toadette. Nabbit tager ikke imod skade fra fjender, hvilket kan være praktisk, og hvis Toadette får en Super Crown forvandles hun til Peachette, som kan dobbelthoppe, svæve gennem luften samt få et boost op, hvis hun falder i et hul.
Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.