I denne nye story møder de fremtidige ledere af Fódlan en lejesoldat ved navn Shez. Hvordan vil dette tilfældige møde ændre kontinentets fremtid? Tag med Shez på eventyr og opdag de tre forskellige veje, som handlingen kan tage.
I Fire Emblem Warriors: Three Hopes kan spillerne udforske en lejr og interagere med allierede, inden de går i kamp. Træn og nyd gode måltider og samtaler. Benyt lejligheden til at styrke båndene mellem figurerne og låse op for nye evner, der kan påvirke udfaldet af kampene.
Sæt dine taktiske evner på prøve! Giv ordrer til allierede i realtid, mens du kæmper dig gennem horder af fjender. Nogle strategiske elementer fra Fire Emblem: Three Houses, såsom adjutanter, får også et comeback. Disse allierede kan beskytte dig og hjælpe dig med at udløse kraftfulde moves kaldet Partner Specials!
Ryk dine styrker omhyggeligt over kortet, mens du holder øje med dine mål. Vær på udkig efter ekstra events, såsom fremkomsten af Surveying Spots, forhandleren Anna, som sælger værdifulde genstande og meget mere!
Det er også muligt frit at skifte figurklasse for at være forberedt på alle typer fjender. De unikke egenskaber ved dine ledsagere fra forskellige klasser kan bruges til en række forskellige taktiske kombinationer.
Spillet vil være tilgængeligt på engelsk, fransk, tysk, spansk og italiensk, med engelsk og japansk voiceover.
Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.