Super Mario Party Jamboree
Deltag i Mario Party-festen med over 110 minispil!
Glæd dig til den største fest hidtil i Super Mario Party Jamboree til Nintendo Switch. Fra at løbe gennem karruseller til minigolf er denne jamboree fyldt med over 110 minispil - det største antal i noget Mario Party-spil til dato!
Med syv spilleplader i alt kan du fx følge med strømmen i Goomba Lagoon, søge efter stjerner i Rainbow Galleria, gense klassikerne Western Land og Mario's Rainbow Castle fra tidligere titler og meget mere.
Kør om kap i Koopathlon, den første onlinekonkurrence for 20 spillere i serien, for at se, hvem der kan få den højeste score i minispil som det hurtige Lane Change. Jo højere din score er i hver runde, jo hurtigere kommer du i mål. Koopathlon byder på noget for alle slags Mario Party-spillere!