Tag kommandoen over en gruppe krigere som Serenoa, arvingen til House Wolffort, hvor dine beslutninger gør hele forskellen. Du skal træffe et valg, der vil styrke en af tre overbevisninger - Utility, Morality, Liberty - som tilsammen udgør Serenoas verdensbillede og vil påvirke, hvordan storyen vil udfolde sig. Når spillets figurer står over for vigtige beslutninger, vil de kunne afgive deres stemmer til Scales of Conviction. I disse øjeblikke kan de allierede og de beslutninger, du træffer, afgøre hele nationers skæbne samt skæbnen for selve kontinentet, Norzelia.
Du skal finde den bedste placering i turbaserede kampe, så du kan få kampen til at falde ud til din fordel. Placér dine enheder højt i terrænet for at tage kontrol over slagmarken og hav fordelen af en øget rækkevidde. Du kan også flankere fjenderne på begge sider og derefter slå til bagfra med et kraftfuldt opfølgende angreb. Kædereaktioner er også en vigtig del af kampene. Brug fx ild til at smelte et iskoldt terræn, brug derefter lyn til at elektrificere det. Skub da fjenden hen til det elektrificerede vand og se gnisterne flyve!
Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.