Hvis du kan lide Monster Hunter eller rollespil generelt, så er dette story-baserede spil noget for dig. Spillet byder på en unik, ny oplevelse med en rig handling, charmerende figurer, udfordrende missioner og hyggelige møder med velkendte monstre fra Monster Hunter-serien.
Du indtager rollen som en ung monsterrytter, der med en magisk sten kan danne stærke venskabsbånd med de forskellige monstre. Du kan indhente erfaring og forbedre dine færdigheder for at skabe endnu dybere kontakt med disse forunderlige og – vil det vise sig – helt vidunderlige væsener.
Du kommer på et mindeværdigt og dramatisk eventyr i takt med at denne fantastiske fortælling udfolder sig.
Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.