Spillet foregår i Fódlan, hvor Seiros-menigheden udøver en stor magt over landets indbyggere. Som spillets hovedperson skal spilleren ikke kun kæmpe på slagmarken, men kan også flytte sin figur frit og interagere med andre figurer for at opbygge relationer og samle informationer.
Black Eagles, Blue Lions, Golden Deer er navnene på de tre adelshuse, der er en del af Officer’s Academy. På dette sted uddannes eleverne i våben, magi og særlige evner, der går dem klar til kamp.
Som professor må du vælge et af disse tre slægters huse og føre de studerende herfra ud i kampe på liv og død. Hvert hus har mange studerende med forskellige personligheder og evner. De kan også kommunikere og støtte hinanden på slagmarken.
Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.