Vinderen af over 200 Årets spil-priser, The Elders Scrolls V: Skyrim, lanceres til Nintendo Switch. Dette legendariske åben verden-eventyr, hvor du kan være hvem som helst og gøre hvad som helst, lader dig nu også spille hvor som helst - hjemme foran tv'et eller på farten! The Elders Scrolls V: Skyrim til Nintendo Switch indeholder helt nye, eksklusive funktioner som bevægelseskontrol i kamp og til at dirke låse op. Spillet indeholder også klæder og udstyr fra Thel Legend of Zelda-serien og det understøtter amiibo. Bekæmp fjender med Master Sword, beskyt dig selv med Hylian Shield og se heltmodig ud i Champions Tunic. Skyrim indeholder også alle de officielle tillægspakker, som fx Dawnguard, Heartfire og Dragonborn.
Skyrims High King er blevet myrdet og forskellige alliancer dannes i forsøg på at overtage tronen og magten. Midt i denne konflikt vækkes en endnu farligere ondskab! Drager, der har været ude af billedet i længere tid, vender nu tilbage til Tamriel. Skyrims fremtid, ja hele rigets fremtid, hviler på skuldrene af Dragonborn, helten, der ifølge profetien er født med The Power of the Voice, den eneste, som kan stå op imod dragerne!
Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.