I ARMS kæmper mesterfightere fra hele verden med teleskoparme! Udstyr dine fightere med din egen kombination af våben, der kan opgraderes og gå derefter i hård kamp mod modspillerne med et miks af tryk på knapperne og hurtige håndbevægelser. Uddel slag og korriger dem lynhurtigt for at ramme hurtige fightere, undgå angreb med kvikke spring til siden eller spring højt op i luften og lad slagene regne ned over modstanderne oppe fra. Power-up dine slag for at kunne gøre endnu mere skade eller tag fat i forskellige genstande for at ramme uberegnelige modstandere. Fyld godt på din specialmåler for at kunne lange ødelæggende komboes ud og gør det af med modspillerne. Sæt din indre fighter fri i denne usandsynlige kampsportbegivenhed!
En af de største funktioner i ARMS er muligheden for at udstyre figurerne med to forskellige armtyper, som varierer fra standard boksehandsker til kurvende våben som boomeranger. Hver arm har specielle egenskaber som ild, is eller elektricitet, der aktiveres med opladende slag.
Gennem spillet optjener spillerne penge, de kan bruge på at spille Arm Getter, en sjov funktion, hvor du kan få nye arme til dine fightere. Læg også ekstra mærke til disse to figurer: Min Min, den lynhurtige kung-fufighter med teleskoparme, som først er blevet afsløret efter spillets annoncering og den energiske, determinerede Spring Man, der er specialist i at komme stærkt igen, når han næsten er besejret.
Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.