nintendo logo

 

 

 

 

 

Kirby Battle Royale

  • Kirby skal møde sin sejeste modstander hidtil... sig selv! Den lyserøde plysbolds nye spil byder på flere forskellige måder at kæmpe på, i både singleplayer og multiplayer.

    I Kirby Battle Royale kan du kæmpe på mange forskellige måder, både alene og sammen med venner, så invitér gerne venner til kamp! Kæmp efter bedste kopievne og bevis, at du er den sejeste Kirby af dem alle! Spil alene gennem spillets story eller mod andre i regionale onlinekampe! Find den bedste Kirby-version!

    Kirby Battle Royale er et tempofyldt 3D-actionspil, hvor du indtager rollen som Kirby og kæmper mod andre Kirby-figurer. Spillet indeholder 10 forskellige kampfunktioner og 13 kopievner at låse op for, som alle kan spille sammen med venner (både lokalt og online) eller alene i spillets storyfunktion. Spillet understøtter desuden Download Play, hvor op til fire spillere kan kæmpe mod hinanden med kun et eksemplar af spillet og hver sit 3DS-system. De 10 kampfunktioner er skabt for fire deltagere, enten 2-mod-2 eller hver Kirby for sig.

    • Battle Arena: Alle slås mod alle til bare vinderen står tilbage. Det gælder altså om at kaste sig ind i kampene og knuse modstanderne!
    • Apple Scramble: Hektisk og taktisk, hvor deltagerne kæmper 2-mod-2. Hvert team må løbe for at hente æbler fra træer i nærheden og får point ved at slippe dem gennem en dørlem. Du kan stable æblerne højt for at få flest muligt med dig, men alt handler ikke om at være en fredelig æbleplukker – du kan nemlig også høste belønninger ved at stjæle æbler fra andre! Men pas på, andre kan også stjæle fra dig, og du kan være helt sikker på, at tempoet vil øges, hvis et gyldent æble dukker op!
    • Crazy Theater: Her ved du aldrig, hvad du kan forvente, da hver runde byder på en ny udfordring, såsom at angribe en bestemt spiller eller undvige en meteorsværm. Modstanderne vil garanteret prøve at genere dig, så her gælder det om at være både hurtig og smart for at vinde!

    Du kan også tjene mønter for præstationer i spillet. Disse ”Battle Coins” kan bruges på et bredt udvalg af samleobjekter i spillet, inklusiv hovedbeklædning til Kirby. Spillet er også kompatibelt med amiibo-figurerne fra Kirby-serien. Fx vil du kunne låse op for ”Ultra Sword Hat”, hvis du bruger amiibo-figuren af Kirby.

    En gratis demoversion med test af 3 af de 10 kampfunktioner i spillet er tilgængelig via Nintendo eShop. Ved at overføre gemt data fra demoversionen til selve spillet vil du kunne låse op for mystiske Meta Knight som en spilbar figur.


  • Characters


Kirby Battle Royale

Release-dato: 03. november 2017
System: Nintendo 3DS
Kategori: Action, Fighting
Spillere: 1-4 Lokalt
Multiplayer-funktioner: Samtidigt
Aldersmærkning:
Egenskaber: Internet, amiibo, Demoversion tilgængelig, SpotPass, Download Play

NB! Hvis spillet understøtter 3D, kan 3D-effekten kun opleves på spilsystemerne Nintendo 3DS, Nintendo 3DS XL, New Nintendo 3DS og New Nintendo 3DS XL. På Nintendo 2DS kan du udelukkende spille i 2D. På denne side vises alle billeder og film fra spillene i 2D.