fbpx
nintendo logo

 

 

 

 

 

Dragon Quest VIII: Journey of the Cursed King

  • Dragon Quest VIII: Journey Of The Cursed King er et storslået klassisk eventyr - nu også til Nintendo 3DS.

    Det klassiske eventyr er større end nogensinde tidligere, med to nye spilbare figurer, flere sideeventyr, StreetPass-funktion og meget mere.

    Eventyret starter, da hofnaren Dhoulmagus ankommer til slottet Trodain og stjæler kongens scepter. Med kraften fra scepteret forvandler han kongen til en trold, prinsessen til en hest og slottets øvrige beboere til planter. Den eneste, der undslipper, er en slotsvagt og han sværger at hævne angrebet på kongeriget, som han havde lovet at beskytte. For at opnå sit ædelmodige mål, skal slotsvagten rejse land og rige rundt, rekruttere allierede og planlægge, hvordan Dhoulmagus skal besejres.

    Uanset om det er første gang, du spiller denne klassiker, eller om du er veteran, så er dette her noget for dig. For den som genoplever eventyret findes der masser af nyt materiale. Blandt andet får du mere at vide om spillets helte og den ondskabsfulde Dhoulmagus. Der er også nye opgaver og steder at besøge samt en helt ny alternativ afslutning.

    Denne gang kan du derudover gemme når som helst i spillet, takket være den nye Quick-Save-funktion - du er altså ikke nødt til at haste til den nærmeste kirke, som spillere af tidligere versioner sikkert har prøvet tit. Her er også en Speed Up-funktion, når du slås mod et monster, hvilket er perfekt, hvis du i nogen tilfælde har lidt travlt.

    For dem som vil dokumentere eventyrets gang bliver det også nemmere med kamerafunktionen i det nye Dragon Quest VIII: Journey Of The Cursed King. Du kan endda give billederne et personligt "touch" med forskellige filtre med mere. Billederne gemmes på dit SD-kort og du kan selvfølgelig også dele dem med andre spillere via StreetPass. Hvis du deler dine billeder fra spillet, er der gode belønninger at hente.


Dragon Quest VIII: Journey of the Cursed King

Release-dato: 20. januar 2017
System: Nintendo 3DS
Kategori: Rollespil
Spillere: 1 Lokalt
Aldersmærkning:
Udgiver: Nintendo
Udvikler: Square Enix
Distributør: Bergsala

Relaterede produkter

Dragon Quest VII: Fragments of the Forgotten Past
Rejs tilbage i tiden for at redde nutiden i DRAGON QUEST VII: Fragments of the Forgotten Past.

NB! Hvis spillet understøtter 3D, kan 3D-effekten kun opleves på spilsystemerne Nintendo 3DS, Nintendo 3DS XL, New Nintendo 3DS og New Nintendo 3DS XL. På Nintendo 2DS kan du udelukkende spille i 2D. På denne side vises alle billeder og film fra spillene i 2D.