Kan jeg lave en kopi af data jeg har gemt på Nintendo 3DS?
Kopier af gemt data kan IKKE skabes fra følgende spil eller programmer:
- Spil som gemmes på kort (altså fysiske spil, du køber i en forretning)
- Indbyggede spil som for eksempel Face Raiders
- Downloadspil, som ikke understøtter kopieringsfunktionen
Det er ikke alle downloadspil, der understøtter kopieringsfunktionen. Du kan dog altid skabe en kopi af spildata, når du sletter et spil fra Software Management i System Settings, således at du kan spille videre, hvis du en dag downloader spillet igen. Gemt data fra Game Boy Advance-spil kan ikke kopieres, heller ikke hvis du sletter spillet.
Sådan kopierer du gemt spildata
- Markér det spil eller program, hvis fil du vil kopiere
- Tryk på pilen allernederst på den trykfølsomme skærm (er der ingen pil, kan spillets gemte data ikke kopieres)
- Tryk på "Save Data Backup"
- Hvis du har flere kopier af samme spilfiler, kan du nu vælge, om du vil overskrive en af dem, ellers trykker du bare "Create" og så er det gjort!
Sådan genindlæser du en kopi af spildata
- Tryk på "System Settings" i hovedmenuen og derefter på "Data Management"
- Tryk på "Nintendo 3DS" og derefter på "Save Data Backup"
- Tryk på "Restore", så får du en liste med alle de spilfiler, du har kopieret
- Vælg en gemt fil og tryk så "OK"
Bemærk! Når du vælger at genindlæse en spildatakopi overskrives det aktuelle spildata, du har gemt i spillet! Du skal altså passe godt på, at du ikke kommer til at slette data, du egentlig gerne ville gemme. Når data, du har gemt i spillet, overskrives på denne måde, kan det ikke gendannes.
Sådan sletter du kopieret spildata
- Tryk på "System Settings" i hovedmenuen og derefter på "Data Management"
- Tryk på "Nintendo 3DS" og derefter på "Save Data Backup"
- Tryk på "Delete", så får du en liste med alle de spilfiler, du har kopieret
- Vælg en gemt fil og tryk så "OK"
Bemærk! Sletter du en fil her, kan du ikke gendanne den på nogen måde! Det er dog ikke det samme data som det aktuelle spildata, du har i spillet, så hvis du sletter spildata du har kopieret, påvirkes det aktuelle data i spillet ikke! Det er helt adskilte filer!