I håndholdt tilstand kan du spille Nintendo Switch-spil med begge Joy-Con-controllere tilsluttet konsollen. For at tilslutte dem konsollen skal de flugte med skinnerne på begge sider af konsollen. Glid dem derefter ned, indtil du hører et klik
Sørg for at tilslutte Joy-Con-controllerne korrekt
Sørg for at tilslutte højre og venstre Joy-Con-controllere til de tilsvarende sider på konsollen. Den venstre Joy-Con har minusknappen, og den højre Joy-Con har plusknappen.
Du kan tilknytte Joy-Con-controllerne til konsollen ved at tilslutte dem en enkelt gang. Så kan du bruge dem, når de er frakoblet konsollen.
Op til ti Joy-Con-controllere kan tilknyttes til hver konsol på samme tid.
Frakobl Joy-Con-controllerne fra konsollen for at spille Nintendo Switch i TV-tilstand eller bordpladetilstand.
For at frakoble Joy-Con skal udløserknappen bag på controlleren holdes nede for at glide den op.
Joy-Con-controllerne forbliver tilknyttet, når du frakobler dem konsollen, og du kan bruge dem trådløst. Hvis de løber tør for batteri, skal de tilsluttes konsollen, når den lader op, for at oplade dem.
Du kan bruge Joy-Con-stroptilbehøret, når du spiller med Joy-Con-controllerne frakoblet konsollen.
Du kan tilslutte venstre og højre Joy-Con-controllere til et Joy-Con-greb for at bruge dem som enkelt controller.
Der er også et Joy-Con-greb, der kan oplade dine Joy-Con-controllere.
Udover det almindelige Joy-Con-greb, der følger med konsollen, er der også et Joy-Con-opladningsgreb (sælges separat).
Hvis du har opladningsgrebet, skal det tilsluttes Nintendo Switch-docken ved hjælp af USB-opladningskablet (HAC-010) for at oplade Joy-Con-controllerne. På denne måde kan du spille Nintendo Switch, mens controllerne oplader.
dover Joy-Con-controllerne kan du også spille på Nintendo Switch med Pro Controller (sælges separat). Med denne controller kan du bekvemt spille i længere perioder, når konsollen er i TV-tilstand eller bordpladetilstand.
Når du bruger konsollen i TV-tilstand, kan du tilslutte Pro Controller til docken med USB-opladningskablet (HAC-010) for at tilknytte eller oplade den.
Når Pro Controller er færdig med at oplade, kan du frakoble den fra USB-opladningskablet og bruge den trådløst.
USB Type-C™ og USB-C™ er varemærker tilhørende USB Implementers Forum.
Du kan påsætte Joy-Con-stroptilbehør for at forbedre komfort og sikkerhed, når du spiller med Joy-Con-controllerne frakoblet konsollen.
Match plus- eller minusknappen på controlleren med det samme symbol på Joy-Con-stroptilbehøret, glid derefter tilbehøret langs skinnen.
Skub skydelåsen nederst på stroptilbehøret op for at låse det på plads, efter du har sat det på Joy-Con. Tag derefter håndledsstroppen på, og tryk på knappen på stroplåsen, mens stroppen tilpasses, så den ikke slipper ud af din hånd.
Tryk ned på skydelåsen for at låse tilbehøret op, tag så fat øverst på tilbehøret, og glid det op.
Lås skydelåsen op, før tilbehøret aftages.
Du kan beskadige skydelåsen, hvis du prøver at fjerne tilbehøret, før det låses op.
Du kan tilslutte venstre og højre Joy-Con-controller til Joy-Con-grebet for at bruge dem som enkelt controller.
Tag Joy-Con-controllerne af konsollen, og glid dem ned ad skinnerne på begge sider af Joy-Con-grebet.
Hold udløserknapperne bag på Joy-Con-controllerne nede, og skub dem op.
Du kan bruge en Joy-Con til at styre konsollen eller begge på samme tid. Måden at holde dem på kan variere afhængigt af det spil, du spiller, så her er en introduktion til de mest almindelige måder at holde controllerne på.
Begge controllere holdes lodret. Dette giver adgang til mange knapper og mulighed for at bevæge controllerne uafhængigt af hinanden.
En controller holdes lodret i en hånd. Enhåndsknapper og -bevægelsessensorer er tilgængelige.
En controller holdes horisontalt i begge hænder. I nogle spil skal du måske vippe controlleren.
Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.