Hvad er Nintendo eShop?

Nintendo eShop er en onlineforretning, hvor du blandt andet kan downloade demoversioner af spil, se de sidste nye trailers og finde informationer om forskellige titler.
  • Fra hvilke konsoller kan jeg besøge Nintendo eShop?
    Nintendo Switch, Wii U og alle konsollerne i Nintendo 3DS-familien. I de respektive konsollers manualer er der præcise instruktioner for, hvordan du kan besøge og handle i Nintendo eShop.
  • Hvordan ved jeg, om et spil er godt eller dårligt?

    For det meste er der mindst én film i Nintendo eShop, hvor spillet vises. Derudover kan alle, som har spillet et spil i mindst en time, rate det. Ved hvert spil vises det, hvor mange spillere, der har ratet spillet og hvad gennemsnittet er. På den måde får du en god fornemmelse af et spils kvalitet. I sidste ende tæller selvfølgelig, hvad lige præcis du kan lide eller ikke kan lide, men mange spil tilbyder også gratis demoversioner*, som du kan downloade og prøvespille.

    *En demoversion er en lille udvalgt del af et spil, som du kan prøve uden at betale for det for bedre at kunne danne dig et billede af, hvad spillet går ud på.

  • Kan jeg selv rate spil?

    Ja, naturligvis! Det eneste der kræves er, at du har spillet et spil i mindst en time.

  • Hvordan køber jeg noget i Nintendo eShop?

    Du skal fylde på din Nintendo eShop-saldo med enten et kreditkort (VISA eller MasterCard, husk at dette skal gøres af en voksen) eller ved at bruge en aktiveringskode fra et Nintendo eShop-kort, som kan købes i forskellige spil- og servicebutikker samt visse supermarkeder..

    Én af disse to muligheder skal anvendes for at handle i Nintendo eShop.

    Gemmes mine kreditkortinformationer?

    Du kan vælge om dine informationer skal gemmes eller ej. For nemheds skyld kan du gemme dine kortinformationer, så du ikke skal indtaste alle cifre hver gang, du vil købe noget. Du vil dog altid skulle indtaste kreditkortets CSV-kode.

  • Jeg har en downloadkode, hvordan bruger jeg den?
    1. Start ”Nintendo eShop”
    2. Klik på feltet ”Enter Download Code”
    3. Anvend den trykfølsomme skærm til at indtaste din downloadkode og klik ”OK”
  • Hvor meget hukommelse på konsollen kræves der for at downloade forskellige spil?

    Det varierer meget fra spil til spil. Visse spil fylder kun nogle få MB, mens andre kræver mange GB. Du skal have nok plads på systemhukommelsen i Nintendo Switch for at downloade et spil. Hvis du ikke har nok plads, er du nødt til at slette software, som du ikke anvender så ofte* eller gemme softwaren på et ekstra SD-kort med nok plads.

    * *Du kan altid downloade spil du én gang har købt igen og igen uden at det koster noget. Dette gælder så længe du har din Nintendo eShop-konto – hvis du sletter din konto, er dine downloadede spil væk for altid.

Fejlsøgning


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark