Du kan også gendanne fabriksindstillinger og bibeholde nogle af de data, der er gemt på konsollen..
Når du forbinder en Nintendo Account eller poster skærmbilleder på sociale netværk, vil websider blive vist på konsollen.
Du kan slette data, der er gemt for disse websider, inklusive id'er og kodeord, cookies, historik og cachen for hver bruger på Nintendo Switch-konsollen.
Åbn SYSTEM SETTINGS (systemindstillinger) på HOME-menuen, vælg derefter SYSTEM ⇒ FORMATTING OPTIONS (formateringsmuligheder) ⇒ CLEAR CACHE (ryd cache).
Vælg den bruger, du vil rydde cachen for, og følg derefter anvisningerne på skærmen.
Konsollens tastatur husker den tekst, du har indtastet og viser tekstforslag, når du skriver.
Du kan nulstille tastaturdata for hver bruger på Nintendo Switch-konsollen.
Åbn SYSTEM SETTINGS (systemindstillinger) på HOME-menuen, vælg derefter SYSTEM ⇒ FORMATTING OPTIONS (formateringsmuligheder) ⇒ RESET KEYBOARD (nulstil tastatur).
Vælg den bruger, du vil nulstille tastaturet for, og følg derefter anvisningerne på skærmen.
Alle gemte data i konsollens systemhukommelse bliver slettet, inklusive softwaredata, gemmedata, skærmbilleder og brugeroplysninger.
Brug denne funktion, inden du udskifter eller bortskaffer din Nintendo Switch-konsol.
Hvis du prøver at formatere din konsol, fordi der opstod et problem, anbefaler vi, at du prøver at gendanne fabriksindstillingerne uden at slette gemmedata.
Gendan fabriksindstillingerne på et sted, hvor konsollen kan oprette forbindelse til internettet.
Hvis du gendanner fabriksindstillingerne, når konsollen ikke er forbundet til internettet, afregistreres konsollen ikke som den aktive konsol til downloads for din Nintendo Account.
Konsollen bliver automatisk afregistreret, første gang du starter Nintendo eShop på den efter gendannelse af fabriksindstillingerne, men imens kan du ikke registrere en anden konsol som den aktive konsol til downloads for din Nintendo Account.
Læs oplysningerne her, hvis du udskifter eller bortskaffer en Nintendo Switch-konsol, der stadig er registreret som den aktive konsol til downloads for din Nintendo Account.
Gendannelse af konsollen til fabriksindstillingerne sletter alle data, og du kan ikke længere bruge data, der er gemt på et microSD-kort.
Skærmbilleder, der er gemt på et microSD-kort bliver ikke påvirket og kan fortsat bruges.
Følgende bliver ikke påvirket, hvis konsollen gendannes til fabriksindstillingerne:
Dine midler i Nintendo eShop og kontoaktivitet bliver gemt på din Nintendo Account. Hvis du forbinder din Nintendo Account med en anden bruger, kan du gendownloade softwaredata fra Nintendo eShop.
Åbn SYSTEM SETTINGS (systemindstillinger) på HOME-menuen, vælg SYSTEM ⇒ FORMATTING OPTIONS (formateringsmuligheder) ⇒ RESTORE FACTORY SETTINGS (gendan fabriksindstillingerne).
Når du gendanner konsollen til fabriksindstillingerne og sletter alle data, kan du også gendanne fabriksindstillingerne uden at slette gemmedata.
Hvis du prøver at formatere din konsol, fordi der opstod et problem, anbefaler vi, at du prøver sidstnævnte metode først.
Hvis du formaterer din konsol på denne måde, bibeholdes følgende typer data i systemhukommelsen, og alle øvrige data bliver slettet:
Selvom du gendanner fabriksindstillingerne uden at slette gemmedata, kan du ikke længere bruge softwaredata, der er gemt på et microSD-kort.
Eftersom dine brugeroplysninger og Nintendo Account-forbindelsen ikke bliver slettet, hvis du formaterer din konsol på denne måde, kan du gendownloade slettet softwaredata fra Nintendo eShop.
I modsætning til andre formateringsmuligheder skal dette gøres ved at gå i en speciel gendannelsestilstand.
Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.