Skip to main content

Information til spillere af Nintendo Badge Arcade

I forbindelse med nedlukningen af onlinetjenester til Nintendo 3DS-software, vil tjenesten for alle funktioner i Nintendo Badge Arcade også ophøre. Før tjenesterne ophører i begyndelsen af april 2024, bedes du se på punkterne herunder.

  • Når tjenesten afsluttes, vil Nintendo Badge Arcade vise en fejlskærm, når den startes

    Hvis Nintendo Badge Arcade startes, efter tjenesten er ophørt, vil der blive vist en fejlskærm, og det vil ikke være muligt at bruge softwaren. Som følge heraf vil Practice Catcher heller ikke længere være tilgængelig.

  • Det vil ikke længere være muligt at placere badges i badge-boksen

    Når tjenesten afsluttes, vil badges, der er optjent i Nintendo Badge Arcade, fortsat være tilgængelige til udsmykning af Nintendo 3DS HOME Menu. Det vil dog ikke længere være muligt at placere badges i badge-boksen, hvilket betyder, at brugerne kun vil have adgang til de maksimalt 100 kategorier og 1.000 badges, der er i badge-boksen.

    Vi anbefaler, at brugerne afslutter placeringen af badges, inden denne software udløber.

Bemærk venligst, at badge-data til dekorering af HOME-menuen gemmes som ekstra data på SD-kortet. Hvis data går tabt på grund af fejl på SD-kortet eller af andre årsager, vil det ikke være muligt at gendanne badge-data efter afslutningen af tjenesten i begyndelsen af april 2024. Derfor anbefaler vi også, at brugerne sikkerhedskopierer deres SD-kort i tilfælde af usandsynlige hændelser.

  • Du kan forberede flere SD-kort og gemme forskellige data på hvert af dem.
  • Du kan ikke samle data fra flere SD-kort på et enkelt kort senere.

En stor tak til Nintendo Badge Arcade-brugerne for at have støttet softwaren så længe og vi beklager for ulejligheden.

.


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark