fbpx
nintendo logo

 

 

 

 

 

  • Support
  • Hjælp mig med at komme i gang med min Nintendo DS

Hjælp mig med at komme i gang med min Nintendo DS

Har du problemer med at starte din Nintendo DS/Lite/i eller virker den af en eller anden grund ikke mere? Læs denne side igennem og se, om du ikke kan løse problemet selv uden at sende din konsol til service.

Nintendo DS/DS Lite

Den trykfølsomme skærm på min Nintendo DS fungerer ikke (gælder ikke Nintendo DS Lite).

Har du den ældre model af Nintendo DS kan der være kommet snavs mellem selve konsollen og skærmen, hvor der er et lille mellemrum. Prøv at stikke en lille nål eller lignende 1-2 mm ind og pil det snavs, som sidder der, ud. Det kan være snavset der, som kortslutter skærmen. Prøv at synkronisere skærmen nu. Læs mere i Brugermanualen om, hvordan du synkroniserer den trykfølsomme skærm.

Min Nintendo DS/DS Lite aflæser ikke Gameboy spil/DS spil.

Der er formodentlig snavs på kontaktstiften. Prøv at sætte et spil i din konsol og tage det ud igen, gentag dette omkring 20 gange og se, om ikke dette ligesom "sliber" eventuelt snavs af kontaktstifterne på både spillet og konsollen. Det kan også være en beskadiget eller helt manglende stift, der gør, at det ikke virker. Dette dækkes desværre ikke af garanti. Henvend dig til Bergsala Service Center for en anslået pris.

Min Nintendo DS/DS Lite har en eller flere døde pixler.

Nintendo anbefaler, at man spiller videre i omkring to uger. Hvis man derefter stadig er utilfreds med produktet, kan man kontakte forhandleren/Bergsala Service Center og høre, hvilke muligheder der er.

Sprunget konsol, skærm eller andre fysiske skader.

Dette dækkes desværre ikke af garantien. Kontakt nærmeste forhandler eller Bergsala Service Center og få en anslået pris.

Min Nintendo DS/DS Lite kan ikke oplades. Ladelampen blinker kun.

Grunden til dette er for det meste, at konsollen er fugtskadet. Det første man kan gøre er at skrue batterilåget af og kigge på det lille lakmuspapir, som sidder der. Det skal være hvidt med lyserøde prikker. Hvis det udsættes for fugt, bliver papiret helt lyserødt. Det kan desværre ikke betale sig at reparere fugtskadede konsoller.

Min skærm er helt hvid / Der er store sorte pletter på min skærm.

LCD-skærmen er sandsynligvis blevet udsat for ydre påvirkelse af en art og skal udskiftes. Kontakt nærmeste forhandler eller Bergsala Service Center og få en anslået pris.

Hvis du stadig ikke har fået din konsol i gang eller kender svaret på dit problem efter at have læst ovenstående, er du velkommen til at sende dit spørgsmål til Bergsala Service Center.