Nyheder om Miitopia afsløres i ny trailer

torsdag, 8. april
I Miitopia kan du tage på et underholdende eventyr, som du selv kan have indflydelse på fx ved at kaste dine venner, familie eller andre ind i eventyret, hvor du skal besejre Dark Lord: en virkelig ond skurk, der stjæler andres ansigter. En ny trailer viser de udvidede figurindstillinger, deling af Mii-figurer og flere nye funktioner, som du kan glæde dig til, når spillet udgives den 21. maj 2021.

Højdepunkter:

  • Makeup og parykker: I Miitopia kan spillerne nu få deres Mii-figurer til at se (endnu) mere fantastiske ud med glamourøse parykker, farverige frisurer og makeup.
  • Nemt at oprette og dele: Mii-grupper oprettet i Miitopia kan let deles med venner online med en adgangsnøgle. Herefter kan de delte figurer bruges i diverse spil i Miitopia – også i forskellige roller.
  • Usædvanlige jobs: Enhver, som ikke ønsker at kæmpe med et sværd eller en stav, kan i stedet vælge at være en popstjerne og tage kampen op med en mikrofon, eller hvorfor ikke vælge at være en kok og svinge stegepanden mod fjenden?! Andre igen vil måske være en kat… Der er mange jobs at vælge imellem!
  • Personlighed bestemmer: Alle figurer er forskellige og deres personlighed vil bestemme, hvordan de agerer i kampene. En venlig præst kan beskytte andre Mii-figurer, men vil måske skåne fjenderne, mens en stædig videnskabsmand kan angribe to gange, men kan også finde på at nægte at give en hjælpende hånd til en anden figur i din Mii-bande.
  • En hest: Få eventyr gør sig godt uden heste! I dette spil er der selvfølgelig en hest og at bruge tid sammen med den vil blive belønnet med dens loyalitet. Hesten giver således gerne en hjælpende hov i kampene.
  • Slap af på kroen og tag på udflugter: Hvil ud på kroen efter at have besejret magtfulde fjender og genvind din styrke. Benyt også lejligheden til at pleje venskabsbåndene imellem Mii-figurerne i din bande ved at placere dem i samme rum, hvor deres venskab vil udvikle sig naturligt. Der er også mange forskellige udflugtsmål at udforske sammen for at uddybe venskaberne: caféen, biografen med mere.

Det sjove og skøre spil Miitopia, hvor du selv, familie og venner etc. indtager rollerne i form af Mii-figurer, lanceres den 21. maj.

Se nyheder og konkurrencer fra Nintendo Danmark (distributør) - følg os på Facebook!


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiell hjemmside for Nintendo i Danmark