Blå Nintendo Switch Lite lanceres i Europa den 7. maj!

onsdag, 14. april
Blå Nintendo Switch Lite lanceres i Europa den 7. maj!
En flot blå udgave af Nintendo Switch Lite-systemet udkommer i Danmark og resten af Europa den 7. maj. Nintendo Switch Lite-modellerne er særligt designet til håndholdt spil.

En af de kommende Nintendo Switch-titler er New Pokémon Snap, der lader dig udforske de frodige omgivelser på ukendte øer for at tage billeder af alverdens Pokémon. Her kan du opleve Pokémon i deres oprindelige miljøer, som byder på alt lige fra tætte jungler til store ørkener, mens du også skal afsløre mysteriet bag Illumina-fænomenet. New Pokémon Snap udkommer til Nintendo Switch-familien den 30. april.

En anden tilføjelse til Nintendo Switchs store spiludvalg bliver det humoristiske eventyr Miitopia, der udkommer den 21. maj. I Miitopia er du selv – og hvem du end finder på at invitere med som spilfigur af familie og venner – deltagere på en sjov og fjollet færd for at bekæmpe skurken, The Dark Lord. 

Nintendo Switch Lite har integrerede kontroller og er både lidt mindre og lettere end Nintendo Switch-systemet. Lite-modellen kan uden problemer spille alle titler, der understøtter håndholdt spil, fra det enorme spiludvalg til Nintendo Switch-familien.

Se nyheder og konkurrencer fra Nintendo Danmark (distributør) - følg os på Facebook!


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiell hjemmside for Nintendo i Danmark