Skip to main content

Mario Kart 8 Deluxe – Booster Course Pass - WAVE 2 kommer den 4. august!

fredag, 29. juli 2022
Nu kommer den anden pakke med baner til Mario Kart 8 Deluxe. Du får adgang til hele otte baner, der kan testkøres allerede fra den 4. august.

Wave 2 giver adgang til både Turnip Cup og Propeller Cup, hvor du kan (gen)opleve hurtige og velkendte baner fra Mario Kart-serien fra Super NES, Game Boy Advance, Nintendo 64, Nintendo 64, Nintendo DS og Wii. Alle banerne kan selvfølgelig spilles alene eller sammen med andre.

Turnip Cup:
  • Tour New York Minute - Sus forbi tårnhøje skyskrabere og nyd en naturskøn køretur gennem parken på denne Big Apple-inspirerede bane.
  • SNES Mario Circuit 3 – Hold tungen lige i munden rundt i snævre hjørner og undgå Warp Pipes på denne klassiske bane.
  • N64 Kalimari Desert - Dette ørkenløb byder på hyppige sammenstød med et gammeldags damplokomotiv, der krydser banen. Pas på, at du ikke forårsager nogen forsinkelser!
  • DS Waluigi Pinball - Start, bump og sving dig hen over denne bane, der er et gigantisk flipperbord, komplet med farverige lys og lyde.
Propeller Cup:
  • Tour Sydney Sprint - Nyd solskinnet, mens du svæver over bugten, og  passér alle seværdighederne på denne bane.
  • GBA Snow Land - På denne bane gælder det om ikke at glide. Og husk, at den, som holder hovedet koldt, vinder!
  • Wii Mushroom Gorge - Denne bane byder på underjordiske grotter, dybe kløfter og gigantiske svampe. Sørg for at lande sikkert!
  • Sky-High Sundae – Kør ræs mellem alle de uhørt fristende desserter. Må den sødeste spiller vinde!

Wave 2 følger Wave 1, der allerede er tilgængelig og indeholder de otte baner: Wii Coconut Mall, N64 Choco Mountain, 3DS Toad Circuit, DS Shroom Ridge og GBA Sky Garden samt Ninja Hideaway, Paris Promenade og Tokyo Blur. Mario Kart 8 Deluxe - Booster Course Pass indeholder seks separate pakker (Waves) med hver otte baner, der alle vil blive udgivet inden udgangen af 2023.

Du kan få glæde af alle seks Waves af Mario Kart 8 Deluxe - Booster Course Pass uden ekstra omkostninger med et betalt Nintendo Switch Online + Expansion Pack-medlemskab eller ved at købe Mario Kart 8 Deluxe - Booster Course Pass i Nintendo eShop som et separat køb.

Se nyheder og konkurrencer fra Nintendo Danmark (distributør) - følg os på Facebook og Instagram.


Følg os på sociale medier for flere Nintendo-nyheder


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark