12 tips til at kickstarte dit Pokémon Scarlet & Pokémon Violet-eventyr

1: Usikker på hvad du skal gøre? Besøg det nærmeste Pokémon Center!
Hvis du er faret vild, eller i det hele taget er kommet i tvivl om, hvad du skal gøre, kan du altid få hjælp i det nærmeste Pokémon Center. Her vil de anbefale dig den næste destination og endda markere den på fit kort!
Skulle du befinde dig langt fra et Pokémon Center, kan du altid åbne kortet ved at trykke på Y-knappen og vælge ”Fly here” for at blive fragtet til et Pokémon Center, som du tidligere har opdaget.
2: Du udvikler dig som træner, mens du søger skjulte skjulte skatte!
Du kan selv vælge, hvilken af de i alt tre hovedhistorier, du ønsker at følge som den første, men vær opmærksom på, at hver af hovedhistorierne har sine egne unikke belønninger.
- Hvis du hjælper Arven med hans forskning i Path of Legends, låser du op for nye, hurtigere måder at rejse og udforske Paldea-regionen på.
- Hvis du kæmper mod Gym Leaders i Victory Road-delen, kan du fange og træne Pokémon på et højere niveau.
- Hvis du udfordrer Team Star i ⭐️ Starfall Street ⭐️, øges antallet af moves (eller Technical Machines), du kan fremstille.
3: To måder at spille med venner på, lokalt eller online
Er du spændt på at udforske Paldea sammen med venner? Her er to måder, I kan udforske Paldea-regionen på:
- Vælg "Poké Portal" fra hovedmenuen for at få adgang til lokale og online multiplayer-funktioner som spillets co-op-funktion Union Circle samt andre funktioner som Link Trades, Battle Stadium og meget mere.
- Når du besøger et Pokémon Center, kan du bruge Union Circle til at spille sammen med venner ved at gå ind på den gule skærm på siden af bygningen.
4: Vælg de moves, din Pokémon skal have!
Fortryder du, at du beder din Pokémon om at glemme et bestemt move? Bare rolig, gamle moves kan genlæres når som helst! Tryk blot på X-knappen for at åbne hovedmenuen, vælg en Pokémon, vælg derefter "Check summary", scrol over til "Moves and Stats", og tryk på A-knappen for at ændre dens træk.
5: Slip din Pokémon løs i naturen!
Kommandoen "Let's Go!" er en praktisk måde at opgradere dit party på. Tryk på R-knappen, mens du udforsker, for at sende din førende Pokémon ud i den retning, som du kigger. Den vil da automatisk kæmpe mod andre Pokémon, den møder, og endda samle genstande på sin vej!.
6: Helbred dine Pokémon på farten!
Har du brug for at helbrede din Pokémon, uden der er et Pokémon Center i nærheden? Da kan du bruge den nye Auto Heal-funktion. Den aktiverer du ved at åbne hovedmenuen, vælge den Pokémon, du vil helbrede, og derefter trykke på minusknappen for automatisk at genoprette helbredet på den valgte Pokémon ved hjælp af en genstand fra din taske.
Hvis du ikke har nogen helbredende genstande tilbage, kan du kigge efter skinnende genstande på jorden for at finde nyttige genstande som Potions og Oran Berries.
7: Gør din Pokémon klar til kamp med lækre Meal Powers!
Det kan betale sig at smage på lokale retter, mens du udforsker Paldea-regionen. Der findes nemlig en række restauranter og picnicer, der kan give dig nogle smagfulde overraskelser! Der findes blandt andet måltider der kan øge Exp. Points hos dine Pokémon eller gøre det lettere at fange visse vilde Pokémon. Effekten af disse kræfter varierer afhængigt af måltidets ingredienser og hvilke Pokémon, der spiser dem, så planlæg dine måltider omhyggeligt!
8: Pjæk ikke fra skole!
Selvom det står dig frit for at udforske Paldea i dit eget tempo, kan det altid betale sig at tage forbi skolen. Deltag i undervisningen på akademiet for at lære mere om Pokémon-verdenen, og tal med lærerne i løbet af dit eventyr. Husk desuden at snakke med hr. Jacq (på billedet herover) for at vise ham, hvilke Pokémon i dit Pokédex, som du har fanget siden sidst!
9: Find den rette Pokémon til jobbet!
Efterhånden som du fanger flere og flere Pokémon, vil du snart begynde at fylde dine Boxes op. Hvis du har brug for en bestemt type Pokémon til at supplere din gruppe eller besejre en Gym Leader, kan du prøve at bruge søgefunktionen i Boxes. Denne finder du ved at åbne hovedmenuen, vælge "Boxes", og derefter vælge "Search" for at filtrere Pokémon efter type, kendte moves, evner og meget mere.
10: Disse funktioner er kun et tryk på knappen væk!
Uanset om du hurtigt vil skifte outfit, tage en selfie med vennerne eller andre sjove ting, så er det smart at huske på piletasterne!
- Op-knappen: Her får du en menu frem med morsomme udtryk, du kan bruge, når du spiller med venner
- Ned-knappen: Tag en hurtig selfie eller et pænt foto, uanset hvor i Paldea-regionen du befinder dig
- Venstre-knappen: Få adgang til din garderobe og skift outfit i en fart
- Højre-knappen: Gennemse din opslagstavle, Notice board, når du spiller med venner
11: Fang dem alle!
Er du spændt på at fylde dit Pokédex ved at fange alle Pokémon i Paldea-regionen? Tryk på minusknappen, når du er på opdagelse, og tryk derefter på A-knappen for at åbne Pokédex, og vælg en Pokémon for mere information om den Eller vælg en tom plads for at se silhuetten af en Pokémon, som du fortsat mangler at fange; her ses dens levested og måske endda nogle tips om, hvordan du fanger den.
12: Et udfyldt Pokédex belønner sig!
At udfylde Pokédex er selvfølgelig en belønning i sig selv, men hvis du har brug for et ekstra incitament, skal du bare trykke på X-knappen, mens du bladrer i Paldean Pokédex (det er det med billedet af den store by på) for at få vist listen med belønninger.
Hvis du vil have mange flere tips og tricks , kan vi anbefale dig at tjekke Adventure Guide ud, som du finder i Pokémon Scarlet og Pokémon Violet. Dette gør du ved at trykke på X-knappen for at åbne hovedmenuen, vælge "Bag" og scrolle over til dine "Key Items".
Held og lykke med dit Pokémon-eventyr!
