nintendo logo

 

 

 

 

 

Teknisk support og service

Det er aldrig sjovt, når noget går i stykker, mindst af alt ens elskede spilkonsol, men indimellem sker det, desværre. Herunder findes information om garanti og service.

De fleste problemer kan du selv løse.

I mange tilfælde er der ikke nogen egentlig fejl på produktet, selv om det virker sådan. For at undgå at indsende dit produkt unødvendigt, anbefaler vi dig at tjekke følgende fejlsøgningsguider/betjeningsmanualer.

Finder du ikke hjælp i ovenstående guides, anbefaler vi vores FAQ, som vi opdaterer løbende.

Med garanti

Hvis dit Nintendo-produkt ikke fungerer på grund af en produktionsfejl, har du mulighed for at aflevere produktet til reparation i butikken, hvor du har købt det. Forudsætningen er, at det sker inden for garantiperioden og at kvitteringen kan fremvises. Udfyld venligst dette skema til at vedlægge produktet.

Uden garanti

Hvis skaden ikke er sket på grund af produktionsfejl, eller hvis garanti-perioden er udløbet, kan du mod betaling få dit Nintendo-produkt repareret af vores serviceafdeling Bergsala Service Center. Har du allerede været i kontakt med vores serviceafdeling og skal til at indsende dit produkt til reparation, bedes du venligst udfylde dette skema og vedlægge det produktet.

Garanti- og reklamationsregler oplyses hos den forhandler, hvor produktet er købt. Nintendos producentservice berører ikke dine rettigheder i henhold til gældende lovgivning og gives i tillæg til disse rettigheder. Du kan læse mere om dine rettigheder efter købeloven på www.forbrug.dk

Hvis du ikke finder svaret på dine spørgsmål på vores sider og ønsker at komme i kontakt med vores serviceafdeling, beder vi dig venligst om at udfylde skemaet, der linkes til herunder. NB! Det er vigtigt, at du oplyser samme e-mailadresse, som du har tilknyttet din konsol, især hvis din forespørgsel drejer sig om din NNID eller Nintendo Account.

Til serviceskema

Genbrug og miljøansvar

Kassering af udtjente Nintendo-produkter må ikke ske sammen med det almindelige husholdningsaffald, men skal kasseres som elektronikaffald efter de regler, der gælder i din kommune.

Læs mere om hvordan du håndterer produkter og batterier, der har nået afslutningen af sin livscyklus.

Se mere information om affald her!

amiibo dr. Mario