nintendo logo

 

 

 

 

 

Xenoblade Chronicles X

  • Jorden er blevet ødelagt af fjendtlige rumvæsener og menneskeheden må flygte til den mystiske planet Mira. Her gælder det om at udforske så meget som muligt for at overleve. Xenoblade Chronicles X er et rollespilseventyr med en enorm, åben verden, der bare venter på at blive udforsket til mindste detalje.

    Skab din egen figur og oplev en verden, der er fem gange større end den i Xenoblade Chronicles til Wii. På Mira findes der mange livsformer og nogle af dem er ekstremt fjendtlige, så det gælder om at have en god strategi og være klar til at kæmpe.

    Flere kampklasser

    I kamp kan du skifte mellem diverse kampklasser, hvilket gør dig mere dynamisk i kampene mod forskellige typer monstre. Du kan også kommunikere med op til tre AI-partnere og bede dem om at hjælpe dig.

    Udforsk miljøet

    Når du ikke er i kamp er det meget vigtigt, at du undersøger omgivelserne og påtager dig forskellige opgaver. En opgave kan være at finde nogle råvarer. En anden at jage farlige monstre, eller du kan være med til at udvikle tungt bevæbnede robotter kaldet Skells. Senere kan du blive Skell-pilot og komme til steder, der tidligere var utilgængelige.

    Wii U GamePad - navigation og spilskærm

    Ved at bruge Wii U GamePad får du adgang til et smart navigationssystem. Med det kan du undgå baghold, opdage nye råvarer og rejse hurtigere gennem allerede udforskede områder. Du kan også bruge Wii U GamePad til at spille uden tv-skærm.

    Spil online!

    Dette bliver første gang Xenoblade Chronicles-serien går online. Her kan du danne et team på fire personer og sammen klare diverse missioner. Du kan også gå med i grupper med op til 32 figurer for at bytte genstande og våben, men dog ikke kæmpe sammen. Du kan også rekruttere andre spilleres avatarer til at blive en del af dine AI-partnere.


Xenoblade Chronicles X

Release-dato: 04. december 2015
System: Wii U
Kategori: Eventyr, Rollespil
Spillere: 1 Lokalt
Multiplayer-funktioner: Samtidigt, Co-Op
Controllers:
Aldersmærkning:
Udgiver: Nintendo
Udvikler: MONOLITH SOFTWARE INC.
Distributør: Bergsala
Sprog:
Egenskaber: Internet, Miiverse-integration, Off TV Play

Relaterede produkter

Xenoblade Chronicles 2
Led efter det ultimative paradis, Elysium, sammen med din ven, Pyra.
Xenoblade Chronicles 3D
Genoplev det episke rollespil i fuld 3D i Xenoblade Chronicles 3D, eksklusivt til New Nintendo 3DS!