Skip to main content

Mario Kart 8 Deluxe

System
  • Nintendo Switch
Udgivelsesdato
  • 28. april, 2017
Understøttede spillemåder

TV mode

Tabletop mode

Handheld mode

Antal spillere
  • Op til 12 spillere
Aldersanbefaling
images/_infrastructure/pegi/pegi_3.png
Genre
  • Flerspiller
    Racing
amiibo-funksjonalitet
images/_infrastructure/amiibo/amiibo_read_only.png
Udgiver
  • Nintendo
Udvikler
  • Nintendo
  • © Nintendo
Spil Mario Kart 8 Deluxe overalt!

Kør om kap med vennerne i det største spil i Mario Kart-serien hidtil! Uanset om du konkurrerer med familien på tv-skærmen i stuen, spiller i parken eller er hjemme hos en ven, kan du spille Mario Kart, som det passer dig på Nintendo Switch. Vælg mellem hele 48 baner, der udformer sig enten på land, under vandet, i luften eller endda på lodrette vægge!

Op til otte spillere kan spille sammen via lokal trådløs multiplayer med hver sit Nintendo Switch-system. På tv-skærmen eller med Nintendo Switch opstillet på en bordplade kan op til fire spillere køre ræs på delt skærm.

Du kan også udfordre spillere fra hele verden: Op til tolv spillere kan deltage i online-løb, og to spillere kan endda spille sammen online fra den samme Nintendo Switch.

Det største Mario Kart hidtil

Mario, Luigi, Peach og andre figurer fra Super Mario-universet får selskab af både nye og tilbagevendende racerkørere som King Boo, Dry Bones og Bowser Jr. Selv Inklings fra Splatoon-serien er kommet med i det store udvalg!

Vælg herefter mellem et stort antal køretøjer, som du tilpasser med diverse dæk, karrosserier og hangglidere, før du er klar til banerne.

Hele 48 baner!

Alle baner (og figurer) fra Mario Kart 8 til Wii U findes i Mario Kart 8 Deluxe sammen med tidligere download-baner inspireret af serier som The Legend of Zelda, Animal Crossing, Excitebike med flere.

Du kan vælge mellem fem forskellige hastighedsklasser som fx ekspertudfordringen 150cc Mirror Grand Prix og den ultrahurtige 200cc Grand Prix. Har du brug for en hjælpende hånd, kan du aktivere Smart Steering for at få greb om spillet og forhindre dig i at køre af banen.

Genstandene kan ændre løbet

I Mario Kart 8 Deluxe kan du holde op til to genstande ad gangen, hvilket giver mulighed for nye strategier i løbene. Foruden klassiske Mario Kart-genstande som bananer, Dash-svampe og den berygtede Spiny Shell vender to genstande fra tidligere spil i serien tilbage: Brug Boo til at blive usynlig og måske stjæle en anden spillers genstand med, eller hop for at undvige angreb med Feather i spillets Battle Mode.

  • Kør mod dine venner i den ultimative version af Mario Kart 8, kun til Nintendo Switch!
  • Kør som alle figurerne på alle banerne fra Wii U-versionen, inklusive DLC-figurer og -baner.
  • Spræng balloner i det omarbejdede Battle Mode, komplet med Balloon Battle og Bob-omb Blast.
  • Kæmp på nye baner, som fx Urchin Underpass og Battle Stadium, eller tilbagevendende runder, som GCN Luigi's Mansion og SNES Battle Course 1.
  • Inkling Girl & Inkling Boy fra Splatoon, King Boo, Dry Bones og Bowser Jr. er alle med!
  • Spillere kan vælge en ny Smart Steering-funktion, som gør det nemmere for nye spillere og børn at køre og blive på banen.
  • Der er kommet tre nye køretøjer til, to af dem er endda inspireret af Splatoon.
  • Hold to genstande ad gangen.
  • Gengangere indenfor genstandene er blandt andet Boo, det genstandsstjælende spøgelse og Feather, der lader dig hoppe højt i Battle Mode.
  • Spil mod vennerne i lokal trådløs multiplayer med op til otte spillere.
  • Ræs igennem i 1080p HD-kvalitet på tv-skærmen.
  • Spil på farten med den håndholdte version og spil når du vil, hvor du vil!
Mario Kart 8 Deluxe - Booster Course Pass
Mario Kart 8 Deluxe - Booster Course Pass
Kør om kamp på 48 remastered baner fra hele Mario Kart-serien med Mario Kart 8 Deluxe - Booster Course Pass! Banerne udgives i seks runder (Waves), der hver indeholder otte baner, der både kan spilles lokalt og online. Den første runde med baner offentliggøres den 18. marts 2022, og alle seks runder offentliggøres inden udgangen af 2023.
Mario Kart 8 Deluxe - Booster Course Pass Set
Mario Kart 8 Deluxe - Booster Course Pass Set
Boksversion af Mario Kart 8 Deluxe - Booster Course Pass DLC med lidt ekstra goodies.

Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark