Mario Party: Star Rush
- En helt ny måde at spille Mario Party på: hurtigere spil, hvor du ikke engang skal vente, til det bliver din tur!
Slå dig sammen med Mario, Peach, Donkey Kong og mange flere i det mest perfekte, håndholdte Mario Party-spil hidtil. Op til fire spillere kan spille samtidig og udforske forskellige verdener, mens du styrer din Toad frit hen over spilbrættet og rekrutterer allierede i Mushroom Kingdom. Mario Party Star Rush bryder med det rundebaserede spil, da alle spillere planlægger strategi, kaster terning og flytter sig... samtidigt! Slå dig sammen med dine venner i den virkelige verden og konkurrer eller samarbejd med dem om at besejre bosserne på hvert eneste spilbræt!
I den helt nye spilfunktion Toad Scramble kaster alle spillere deres terninger samtidigt og bevæger sig frit på brættet. Dette gør, at spilrunderne spilles meget hurtigere end i tidligere Mario Party-spil. Ingen skal sidde og vente længe på modspillernes træk og man har mere tid til at gennemtænke taktikken.
I spilfunktionen Coinathlon gælder det bare om at være kvik. Ingen terninger, kun et stort antal minispil i hurtig rækkefølge. Det gælder om at samle mønter og komme først i mål. I spilfunktionen Balloon Bash skal du sprænge balloner, spille minispil og besejre bosser. Saml også mønter, som du kan bytte til stjerner. Flest stjerner vinder!
Hvis du har Mario Party: Star Rush kan du spille sammen med dine Nintendo 3DS-venner, selvom de ikke selv har spillet. De skal bare downloade det gratis software Mario Party: Star Rush – Party Guest i Nintendo eShop. Således kan du spille med op til tre venner lokalt.
Du kan også sagtens spille spillet selv. Der er over 50 minispil, syv forskellige spilfunktioner og fire sværhedsgrader at vælge imellem.
Hvis du spiller selv og anvender en kompatibel amiibo i funktionen Toad Scramble, vil denne amiibo-figur være en god hjælper helt fra starten af spillet. Perfekt, hvis du gerne vil vinde! Hvis du derudover har gemt spildata fra Wii U-spillet Mario Party 10 på din amiibo, får du endda en ekstra terning!
- Rekruttér figurer som Toadette, Rosalina og Wario til dit hold, så de kan hjælpe dig i Toad Scramble.
- Vælg mellem mange spilbrætter i forskellige verdener, hver med deres krævende bosskamp.
- Op til fire spillere kan slå og flytte sig frit omkring på kortet samtidigt.
- Slå dig sammen med op til fire Mushroom Kingdom-figurer, som kan hjælpe dig med at vinde, når I deltager i forskellige konkurrencer.
- Multiplayer fungerer både lokalt, hvor hver spiller har et eksemplar af spillet, og via Download Play.
- Propfyldt med forskellige funktioner, som alle vil have glæde af.
Bemærk venligst, at listen over kompatible produkter opdateres løbende og derfor ikke nødvendigvis er komplet.
Relaterede produkter
NB! Hvis spillet understøtter 3D, kan 3D-effekten kun opleves på spilsystemerne Nintendo 3DS, Nintendo 3DS XL, New Nintendo 3DS og New Nintendo 3DS XL. På Nintendo 2DS kan du udelukkende spille i 2D. På denne side vises alle billeder og film fra spillene i 2D.