fbpx
nintendo logo

 

 

 

 

 

  • Spil
  • Dr. Kawashima’s Devilish Brain Training: Can you stay FOCUSED?

Dr. Kawashima’s Devilish Brain Training: Can you stay FOCUSED?

  • Dr. Kawashima er tilbage for at vride din hjerne.

    Teknologien i det 21. århundrede har skabt uendelige muligheder for mennesker at holde sig informeret om alt muligt, men udvikler folk i denne moderne tidsalder måske ligefrem informationsafhængighed på grund af den konstante strøm af informationer? Dr Kawashima's Devilish Brain Training: Can you stay focused? fokuserer på dette moderne dilemma - eksklusivt til Nintendo 3DS-familiens konsoller.

    Spillet er udviklet i samarbejde med neuroforskeren Dr. Ryuta Kawashima og idéen bag Devilish Brain Training, det tredje spil i serien, som er solgt i over 15 millioner eksemplarer i Europa, er at træne din hjerne ved at udføre en række udfordrende øvelser. Øvelserne lægger vægt på koncentrationsevne og fokuserer på at træne din arbejdshukommelse, en vigtig hjernefunktion baseret på den midlertidige lagring af manipulerbar information. Ved at spille hver øvelse et par minutter hver dag over en periode på nogle uger, vil du have tid til at se, om du mærker forbedringer i dit fokus.

    Dr Kawashima's Devilish Brain Training: Can you stay focused? tilbyder 30 øvelser og mini-spil, hvor 18 af dem er helt nye og kerneøvelserne tilpasser sig dynamisk for at skabe træningsprogrammer for alle aldre og færdigheder. Devilish Calculations vil fx udfordre dig til at huske svaret på et tidligere matematisk problem samtidig med, at du fokuserer på det næste problem i rækken. Spørgsmålene kommer lige i rap og du skal koncentrere dig meget for at huske specifik information, så du ikke har nogen fejl.

    På den anden side vil Devilish Mice udfordre dig til at huske vejen for nogle mus, mens de jages af katte. Det lyder enkelt, men det er sværere end du tror! Hvis du synes øvelserne er for vanskelige og du klarer dig dårligt, så vil spillets sværhedsgrad dynamisk tilpasse sig dine resultater. Med denne tilpasning af sværhedsgraden kombineret med hjernevridende udfordringer tvinger Devilish Brain Training dig konstant til at holde koncentrationen og trimme korttidshukommelsen.

    • Udfordrer din koncentrationsevne med otte Devilish Training-øvelser, der vil presse dig til det yderste.

    • Prøv Training Supplements og test din hjerne på helt andre måder eller se om du kan fuldføre Concentration Challenge.

    • Spil mod venner og familie med hver jeres datafil - I kan altså have flere forskellige profiler på ét spilkort.

    • Brug StreetPass til at bytte data med andre brugere og se, om du kan slå deres Devilish Training-score.


Dr. Kawashima’s Devilish Brain Training: Can you stay FOCUSED?

Release-dato: 28. juli 2017
System: Nintendo 3DS
Kategori: Uddannelse
Spillere: 1 Lokalt
Aldersmærkning:
Udgiver: Nintendo
Distributør: Bergsala
Egenskaber: Internet, Demoversion tilgængelig, StreetPass, SpotPass

NB! Hvis spillet understøtter 3D, kan 3D-effekten kun opleves på spilsystemerne Nintendo 3DS, Nintendo 3DS XL, New Nintendo 3DS og New Nintendo 3DS XL. På Nintendo 2DS kan du udelukkende spille i 2D. På denne side vises alle billeder og film fra spillene i 2D.