nintendo logo

  • Pokémon

Pokémon

I 20 år har Pokémon underholdt millioner af fans i alle aldre verden over og er blevet et af de mest succesrige varemærker i verden. Pokémon-spil er blevet solgt i over 279 millioner eksemplarer siden lanceringen i Japan i 1996, da Pokémon Red og Pokémon Green blev udgivet til Game Boy.

pokeball smallPokémon er væsener, som findes i alle mulige former og størrelser. Nogen af dem lever i vildnisset, mens andre lever sammen med mennesker. For det meste siger Pokémon ikke noget, men det hænder at de siger deres navn. Der findes over 700 forskellige kendte væsener, som bor i Pokémon-universet.

Pokémon opfostres og trænes tit af mennesker, de såkaldte trænere, som tager dem med på eventyr. På disse eventyr vokser Pokémon og får mere erfaring. Sommetider udvikler de sig også og bliver til endnu stærkere Pokémon.

Der findes utallige typer Pokémon, blandt andet Fire, Dragon, Grass og så videre. Alle de forskellige typer har deres fordele og ulemper. Dette ses især tydeligt, når Pokémon slås mod hinanden. For eksempel har en Fire Pokémon en stor fordel overfor en Grass Pokémon. Så hvis du leder et hold Pokémon i kamp kræver det strategisk sans, hvis dit hold skal vinde.

Eksempler på forskellige typer Pokémon

pikachu

Pikachu

Type: Electric

Bulbasaur

Bulbasaur

Type: Grass

charmander

Charmander

Type: Fire

squirtle

Squirtle

Type: Water

eevee

Eevee

Type: Normal

De første Pokémon-spil kom til Europa i 1999 til spilkonsollen Game Boy. Succesen var mildest talt enorm og siden lanceredes Pokémon-spil til alle Nintendos forskellige spilkonsoller. Der findes Pokémon-spil til både Nintendo 3DS og Wii U.

Hvordan spiller man Pokémon-spil?

I de fleste spil har du rollen som en ung Pokémon-træner på eventyr, hvor du leder efter, fanger og træner Pokémon for at kunne blive den ultimative Pokémon-mester. Et andet vigtigt mål er at samle så mange Pokémon som muligt. Kampene mellem Pokémon er vigtige i spillene, men det er også vigtigt at pointere at Pokémon aldrig dør i kampene eller på andre måder i spillene. Derudover findes der mange andre sjove aktiviteter i spillene, som for eksempel talent- og skønhedskonkurrencer, turneringer, fisketure og meget mere. Spillere kan også bytte Pokémon med hinanden.

pokemon red blue

Pokémon Red Version og Pokémon Blue Version

Release: 5. oktober 1999
Game Boy
De første spil i Pokémon-serien. I Japan udkom de allerede i 1996 og i Europa udkom de i 1999.

pokemon yellow

Pokémon Yellow Version: Special Pikachu Edition

Release: 16. juni 2000
Game Boy Color
Pikachu følger her med spilleren i hele eventyret.

Pokémon Gold Version, Pokemon Silver Version

Pokémon Gold Version og Pokémon Silver Version

Release: 6. marts 2001
Game Boy Color
Her introduceredes 100 nye Pokémon. I disse spil fandtes nu også en dag- og natfunktion, så spilleren kunne finde forskellige Pokémon afhængigt af tidspunktet på døgnet.

Pokémon Crystal Version

Pokémon Crystal Version

Release: 2. november 2001
Game Boy Color
Det første Pokémon-spil, hvor spilleren kunne vælge at være enten dreng eller pige.

pokemon ruby sapphire

Pokémon Ruby Version og Pokémon Sapphire Version

Release: 25. juli 2003
Game Boy Advance
I disse spil blev det muligt at have kampe mellem to og to trænere.

pokemon firered leafgreen

Pokémon FireRed Version og Pokémon LeafGreen Version

Release: 1. oktober 2004
Game Boy Advance
Nu kunne spillere bytte Pokémon og kæmpe trådløst ved at anvende tilbehøret Game Boy Advance Wireless Adapter.

pokemon emerald

Pokémon Emerald Version

Release: 21. oktober 2005
Game Boy Advance
Dette blev det tredje eventyr i Hoenn-regionen, som introduceredes i Pokémon Ruby Version og Pokémon Sapphire Version. I denne version kom også en ny spilfunktion kaldet Battle Frontier, hvor stærke trænere kæmper mod hinanden.

pokemon diamond pearl

Pokémon Diamond Version og Pokémon Pearl Version

Release: 27. juli 2007
Nintendo DS
For første gang i et Pokémon-spil kunne spillere kæmpe mod og bytte med hinanden verden over via internettet.

pokemon platinum

Pokémon Platinum Version

Release: 22. maj 2009
Nintendo DS
Dette er det tredje eventyr i Sinnoh-regionen, som introduceredes i Pokémon Diamond Version og Pokémon Pearl Version.

pokemon heartgold soulsilver

Pokémon HeartGold Version og Pokémon SoulSilver Version

Release: 26. marts 2010
Nintendo DS
Disse spil indeholdt tilbehøret Pokéwalker. Med det kunne spillere træne deres Pokémon ved at gå i den virkelige verden.

pokemon black white

Pokémon Black Version og Pokémon White Version

Release: 4. marts 2011
Nintendo DS
Disse eventyr udspillede sig i den nye Unova-region. Her kunne seks Pokémon – tre på hvert hold – kæmpe mod hinanden samtidigt.

pokemon black2 white2

Pokémon Black Version 2 og Pokémon White Version 2

Release: 12. oktober 2012
Nintendo DS
Opfølgeren til Pokémon Black Version og Pokémon White Version. Ny handling og endnu flere Pokémon at opdage.

pokemon x y

Pokémon X og Pokémon Y

Release: 12. oktober 2013 (Var en global release)
Nintendo 3DS
Første gang et Pokémon-spil var i ægte 3D. Disse spil introducerede også Mega Evolutions, som lader Pokémon antage forskellige former.
Siden oktober 2013 er disse to spil tilsammen blevet solgt i over 3,5 millioner eksemplarer i Europa.

pokemon omega alpha

Pokémon Omega Ruby og Pokémon Alpha Sapphire

Release: 28. november 2014
Nintendo 3DS
Nye finpudsede versioner af Pokémon Ruby Version og Pokémon Sapphire Version, med nye Mega Evolutions og en hel del hemmeligheder at udforske.
Siden releasen i november 2014 er disse to spil tilsammen solgt i over 3 millioner eksemplarer i Europa.

pokemon sun moon

Pokémon Sun og Pokémon Moon

Release: 23. november 2016
Nintendo 3DS
To store Pokémon-eventyr, som foregår i den Hawaii-inspirerede Alola-region. Opdag helt nye Pokémon og nye måder at spille Pokémon på.

Læs mere om Pokémon Moon og Pokémon Sun i informationsbrochuren.

Pokemon UltraSun UltraMoon

Pokémon Ultra Sun og Pokémon Ultra Moon

Release: 17. november 2017
Nintendo 3DS
Nye Pokémon-former er atter opdaget i Alola-regionen. Disse former minder om de legendariske Pokémon Solgaleo, Lunala og Necrozma, som først blev opdaget i Pokémon Sun og Pokémon Moon.

Vi håber denne lille historik har givet dig et overblik over Pokémon. Vi skal heller ikke glemme at nævne den utroligt populære app Pokémon GO som er tilgængelig på iPhone- og Android-enheder. Glem ikke at tjekke tilbehøret Pokémon GO Plus! Vi ses derude, Pokémon-trænere!

Måske noget for dig..?