I demoversionen indtager du rollen som lejesoldat på jagt efter svar efter at have lidt et brutalt nederlag mod Ashen Demon. Sammen med Edelgard, Dimitri, Claude og andre kendte figurer fra Fire Emblem: Three Houses leder du dine kammerater i mægtige realtidskampe, der blander strategien fra Fire Emblem-serien med klassisk action i Warriors-stil.
I demoen kan du gøre brug af seje kampkombinationer og stærke specialevner mod horder af fjender. Du spiller fra starten af spillet og igennem de første tre kapitler. Tag kommandoen over slagmarken, og brug taktiske færdigheder for at vinde. Demoen vil også understøtte lokal co-op for to spillere. Desuden kan de fremskridt, du gør i demoversionen, overføres til selve spillet, når det udkommer.
Se nyheder og konkurrencer fra Nintendo Danmark (distributør) - følg os på Facebook og Instagram.
Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.