nintendo logo

  • Nyheder
  • Super Smash Bros. Ultimate sætter nye rekorder!

Super Smash Bros. Ultimate sætter nye rekorder!

Super Smash Bros. Ultimate  er det hurtigst sælgende spil nogensinde i Europa til tv-konsol fra Nintendo.

Med 74 spilbare figurer, over 100 arenaer, mere end 800 melodier og meget mere er Super Smash Bros. Ultimate til Nintendo Switch ikke bare det største crossover i spilhistorien, det er også det hurtigst sælgende spil, der nogensinde er udgivet til en Nintendo-tv-konsol i Europa*. Selv lanceringssalg af populære titler som The Legend of Zelda: Breath of the Wild, Super Mario Odyssey og Mario Kart 8 Deluxe, som alle har solgt i over 10 millioner eksemplarer til dato, er overgået.

Super Smash Bros. Ultimate udkom den 7. december og har haft en rekordbrydende start. Spillet byder på heftige, underholdende kampe med populære spilfigurer som Mario, Link fra The Legend of Zelda-serien, Donkey Kong og mange, mange flere.  Det totale europæiske salg i løbet af de første tre dage var næsten 30 % højere end en titel som Mario Kart Wii, som på verdensbasis sidenhen blev distribueret i 37 millioner eksemplarer. 

Super Smash Bros. Ultimate er det største Super Smash Bros. nogensinde, og det er ikke alene det hurtigst sælgende spil i serien, vi har set i Europa; det er blevet vores hurtigst sælgende tv-konsolspil nogensinde,” udtalte Nintendo of Europe COO, Stephan Bole. ”Nintendo Switch-ejere har meget at se frem til i 2019, herunder nye spil i Animal Crossing- og Pokémon-serien, Yoshi’s Crafted World, Fire Emblem: Three Houses med mere.” 

*Baseret på Nintendos interne salgstal, inklusive alle typer spilenheder solus som bundle solgt hhv. til forhandlere og som downloadspil i Nintendo eShop.

Super Smash Bros. Ultimate